Alt for forudsigeligt
Det vil imidlertid være uretfærdigt at placere hovedansvaret for målkrisen hos angriberne. Helt grundlæggende er den nemlig resultatet af, at holdet er fanget i et stivnet og spillemæssigt udtjent system, hvilket blev illustreret i UEFA Cup-hjemmekampen mod Atlético Madrid tidligere på måneden. Her så man et dansk hold, der blev fuldstændig nulstillet af sine spanske modstandere, og selv om det ikke er flovt at tabe 2-0 til et mandskab, der ligger nummer fem i Primera División, så var det måden, nederlaget kom i hus på, der var forstemmende.
Allerede tidligt i kampen stod det klart, at de snu spaniere havde kigget københavneres offensiv ud. FCK's opspil - der i høj grad er lagt an på at bryde modstandernes opspil højt oppe på banen og derefter smække lange bolde frem til Marcus Allbäck, hvorefter resten af midtbanen skyder med frem - blev fuldstændig neutraliseret af de boldsikre spaniere, der, dels meget sjældent tabte bolden i midtfeltet, og dels havde totalt styr på københavnernes aldrende svenske frontløber; og så blev det udstillet: FCK har ingen plan B. Der findes ingen variation i deres opspil.
Igen og igen måtte det tavse og nederlagsstemte publikum i Parken overvære, at hjemmeholdet hældte høje bolde fremad banen, hvor de uden problemer blev opsuget af de teknisk overlegne spanske forsvarere, og da FCK's træner, Ståle Solbakken, til allersidst ændrede taktikken, tjente det blot som en understregning af, at holdet ikke råder over alternative opspils-strategier. Solbakkens manøvre bestod nemlig i at sende Michael Gravgaard helt i front, og dermed var de danske mestres fodboldmæssige fallit total: Mod et overlegent spansk hold endte danskerne med at spille primitivt kick-and-rush med en fremrykket forsvarsklippe som target man.
Det er imidlertid ikke kun mod en klassemodstander som Atlético Madrid, at FCK's offensive begrænsninger er blevet udstillet. Også efterårets kampe mod superligaens bedre mandskaber - AaB, FC Midtjylland og OB - har afsløret, at FCK er blevet gennemskuet, og at holdet ikke længere er i stand til at kværne og presse deres modstandere i bund, sådan som det tidligere var tilfældet. Derfor kan det kun betegnes som mangel på rettidig omhu, at Solbakken ikke for længst har optrænet sit hold i forskellige strategier, der kan tages i brug, når standardskabelonen svigter.
I de seneste måneder har de danske mestre fremstået som et hold af trætte spillere, der hænger fast i et udtjent spillesystem, som for længst er berøvet enhver overraskelseseffekt og gennembrudskraft. Og om få dage - 1. januar - når vinterens transfervindue åbner, må FCKs ledelse hive prangerpungen frem. Det er velkendt, at Ståle Solbakken i de seneste to transfervinduer har bedt om markante forstærkninger til holdet. Nu skal de leveres: Der skal købes en klasseangriber, der kan gå direkte ind i startopstillingen og aflaste Allbäck - Schalcke 04's Søren Larsen nævnes som et emne, københavnerne overvejer seriøst - samt en midtbanemand, der kan tilføre FCK's opspil kreativitet og dynamik. Den hårdtarbejdende, men idéfattige, Hjalte Nørregaard og den jævnt hen skuffende Rasmus Würtz har ikke leveret varen på den offensive midtbane, og derfor må nye kræfter til. Hvis mesterklubbens ledelse ikke handler i den kommende måned, er der en stor risiko for, at FCK må overdrage mesterskabet - og kvalifikationskampene til Champions League - til en af de hjemlige konkurrenter.