Dumme spørgsmål - kloge svar

[Martin CX]

Jeg kunne ikke lade være, og Bosch tænkte jeg var et godt sted at placere mine tanker om håndmiksere. Dorrit var ikke sen til at svare:

Tak for din mail. Piskerisene på en håndmikser passer kun i ét hul pga. at de kører mod hinanden og for at de ikke skal ramme ind i hinanden har de hver sit gevind.

Men er det bare mig, eller udelukker det fuldstændig at de skal kunne gå i, erhm, hinandens huller?

Nej, og det gjorde også at jeg udelukkede det. Det ovenstående problem kan jo klares ved at et af indgangshullet er drejet tilpas meget i forhold til det andet og kræver ikke et særskilt piskeris.

[Jobbeelg]

Nej, og det gjorde også at jeg udelukkede det. Det ovenstående problem kan jo klares ved at et af indgangshullet er drejet tilpas meget i forhold til det andet og kræver ikke et særskilt piskeris.

Kan det mon være sådan, at de fleste håndmixere kan bruges enten med piskeris eller med dejkroge?
Piskeris er jo som sådan ret symetriske, hvorfor der ikke burde være problemer der. Det gør sig (så vidt jeg husker) ikke gældende med dejkroge, hvorfor det er vigtigere, at de ikke kommer i det forkerte hul (hvilket man generelt skal passe på...)

Derfor er det -måske- sådan, at de finere mixere, hvor man har muligheden for dejkroge, der er der forskel på "fatningen" i selve mixeren, og derfor også i gevindet, men på de billige udgaver, hvor man kun får piskeris med, der kan man bytte rundt på dem?

[ougar]

Kan det mon være sådan, at de fleste håndmixere kan bruges enten med piskeris eller med dejkroge?
Piskeris er jo som sådan ret symetriske, hvorfor der ikke burde være problemer der. Det gør sig (så vidt jeg husker) ikke gældende med dejkroge, hvorfor det er vigtigere, at de ikke kommer i det forkerte hul (hvilket man generelt skal passe på...)

Derfor er det -måske- sådan, at de finere mixere, hvor man har muligheden for dejkroge, der er der forskel på "fatningen" i selve mixeren, og derfor også i gevindet, men på de billige udgaver, hvor man kun får piskeris med, der kan man bytte rundt på dem?

Jeg tror du har helt ret. Piskerisene/dejkrogene vil aldrig kunne støde sammen, uanset om man bytter rundt på dem. Hvis man forestiller sig at man holder piskerisene fast men løfter håndmikseren og drejer den 180 grader og sætter den på igen, så skifter piskerisene hul, men sidder fuldstændig som før og vil fortsat dreje perfekt i forhold til hinanden. De vil dog begge dreje den modsatte vej, fordi de to piskeris jo drejes hver sin vej. Og mit gæt er det samme som dit: Det er ikke noget problem for piskeris, der er symmetriske, men det er sikkert ikke optimalt for dejkroge, der er spejlvendte, og er hhv. venstre og højresnoede spiraler. Der drejer man så at sige dejen opad hvis de sidder på den ene måde og nedad hvis man bytter rundt på dem. Det kan man jo sagtens forestille sig gør en forskel.

(Læg mærke til hvordan jeg på smuk vis undlader at gøre mig klog på hvad der er rigtigt og hvad der er forkert :-) Måske det er upraktisk at piske dejen opad, fordi den så kan komme helt op og ramme mikseren? Eller også ælter den bedre ved netop at løfte dejen og ikke mase den nedad. Det må lige checkes på mikseren derhjemme.)

ougar

[Martin CX]

Jeg havde faktisk overvejet det ovenstående, blot med hensyn til "de flade" piskeris, som jeg forestillede mig kunne være vinklet a la turbineblade til at (formodentlig) trykke væsken nedad, udad og væk fra mixeren, men efter at have kigget nærmere på billeder af forskellige slags konkluderede jeg, at det ikke så ud til at være tilfældet. Jeg tænkte ikke på dejkrogene i den sammenhæng, men jeg tror I har ret i, at det der har en betydning.

I alle fald synes håndmixeren til at være en temmelig primitiv indretning, når man tænker lidt over det. Der må da være mere effektive måder at piske og ælte på.

mvh
Martin CX

[Flerbizky]

I alle fald synes håndmixeren til at være en temmelig primitiv indretning, når man tænker lidt over det. Der må da være mere effektive måder at piske og ælte på.

mvh
Martin CX

http://www.kitchenone.dk/kenwood-kok...ood-km286.html

Nuff said ;)

[Søndergaard]

Jeg synes, det kunne være fedt hvis man under tribunerne/langs trapperne havde gobeliner, malerier eller store vægbilleder, der forestiller historiske øjeblikke og store profiler for FCK. Det har være nævnt, at interiøret i Parken er meget gråt, og selvom jeg ikke som sådan har noget imod dette, så synes jeg det ville være en dejlig tur ned af memory lane hvis man kunne se på Hjaltes triumf på Brøndby stadion, Sølvis mål mod Rosenborg, Ståle der står og råber og meget, meget mere når man gik i Parken. På ydersiden har der hængt store dekorationer i lang tid, hvilket jeg godt kan lide selvom jeg foretrak totalbillederne af spillerne fremfor de jubelscener, der nu hænger der.

Jeg tror, denne temmeligt simple ændring ville kunne ændre oplevelsen af at komme i Parken både for gamle fans og for nye besøgende, idet gamle fans ville kunne genkalde sig den følelse (eller den sms fra kæresten), de stod med netop i dét øjeblik, og nye fans kunne opleve en form for respekt eller ærefrygt over for de triumfer, legender og følelser folk i og omkring klubben har oplevet, og på den måde forhåbentligt leve sig mere ind i oplevelsen og tilværelsen som tilhænger af FC København. Det ville kort og godt give mere atmosfære i Parken.

[Outpatient]

Jeg synes, det kunne være fedt hvis man under tribunerne/langs trapperne havde gobeliner, malerier eller store vægbilleder, der forestiller historiske øjeblikke og store profiler for FCK. Det har være nævnt, at interiøret i Parken er meget gråt, og selvom jeg ikke som sådan har noget imod dette, så synes jeg det ville være en dejlig tur ned af memory lane hvis man kunne se på Hjaltes triumf på Brøndby stadion, Sølvis mål mod Rosenborg, Ståle der står og råber og meget, meget mere når man gik i Parken. På ydersiden har der hængt store dekorationer i lang tid, hvilket jeg godt kan lide selvom jeg foretrak totalbillederne af spillerne fremfor de jubelscener, der nu hænger der.

Jeg tror, denne temmeligt simple ændring ville kunne ændre oplevelsen af at komme i Parken både for gamle fans og for nye besøgende, idet gamle fans ville kunne genkalde sig den følelse (eller den sms fra kæresten), de stod med netop i dét øjeblik, og nye fans kunne opleve en form for respekt eller ærefrygt over for de triumfer, legender og følelser folk i og omkring klubben har oplevet, og på den måde forhåbentligt leve sig mere ind i oplevelsen og tilværelsen som tilhænger af FC København. Det ville kort og godt give mere atmosfære i Parken.

I den gamle kontrakt med DBU, i forbindelse med udleje af stadion til landshold, stod der efter sigende en passage med at stadion ikke måtte ligne et klubstadion (noget i den dur). Det skulle ikke undre mig om dette også var gældende for den nuværende kontrakt.

[ryet]

Når man skal krydse et lysreguleret fodgængerfelt finder man somme tider (oftest?) et apparat med en knap, hvormed man med et enkelt tryk øjensynligt kan fremskynde tiden inden lysreguleringen skifter til grønt. Jeg har dog en konspiratorisk mistanke om at dette apparats virkning er lig nul. Jeg tror at hensigten er at reducere fodgængere til umælende kvæg. Min egen lille revolte består derfor i at krydse for rødt, når dette lader sig gøre uden fare for liv og lemmer, og der i øvrigt ikke er en betjent i syne.
Er der nogen som ved, om dette apparat overhovedet har en virkning? Og i så fald, hvor mange sekunder kan man spare ved at trykke på knappen, hvis man da ikke som jeg vælger at krydse for rødt? Og er apparatet indrettet således at det tager hensyn til spidsbelastninger i biltrafikken; altså at det ikke fremskynder lysskifte når der er mange biler på vejene?
På forhånd tak,

/ryet

[PEPS]

Når man skal krydse et lysreguleret fodgængerfelt finder man somme tider (oftest?) et apparat med en knap, hvormed man med et enkelt tryk øjensynligt kan fremskynde tiden inden lysreguleringen skifter til grønt. Jeg har dog en konspiratorisk mistanke om at dette apparats virkning er lig nul. Jeg tror at hensigten er at reducere fodgængere til umælende kvæg. Min egen lille revolte består derfor i at krydse for rødt, når dette lader sig gøre uden fare for liv og lemmer, og der i øvrigt ikke er en betjent i syne.
Er der nogen som ved, om dette apparat overhovedet har en virkning? Og i så fald, hvor mange sekunder kan man spare ved at trykke på knappen, hvis man da ikke som jeg vælger at krydse for rødt? Og er apparatet indrettet således at det tager hensyn til spidsbelastninger i biltrafikken; altså at det ikke fremskynder lysskifte når der er mange biler på vejene?
På forhånd tak,

/ryet

Uden at vide ret meget om det så tror jeg faktisk det bruges de steder hvor lysreguleringen IKKE bliver grøn for fodgængere medmindre der er trykket.

[ryet]

Uden at vide ret meget om det så tror jeg faktisk det bruges de steder hvor lysreguleringen IKKE bliver grøn for fodgængere medmindre der er trykket.

Næ næ næ.. den er selvfølgelig empirisk efterprøvet. Grunden til at jeg spørger er netop, at jeg ikke kan registrere nogen forskel i tid, før lyset skifter til grønt, om jeg trykker eller ej. Og jeg har undersøgt MANGE lysreguleringer.

[ougar]

Næ næ næ.. den er selvfølgelig empirisk efterprøvet. Grunden til at jeg spørger er netop, at jeg ikke kan registrere nogen forskel i tid, før lyset skifter til grønt, om jeg trykker eller ej. Og jeg har undersøgt MANGE lysreguleringer.

Mange steder er det netop som PEPS siger, at lyset slet ikke bliver grønt, med mindre der er trykket. Dvs. bilerne har stadig grønt, men fodgængerlyset forbliver rødt. Hvordan en eller anden MONSTER idiot fandt frem til, at det ville være en fed ide, det står i DEN GRAD hen i det uvisse. Det der jo sker, det er at folk ikke opdager, at de har glemt at trykke, før der er grønt for bilerne. Når de så trykker så skifter lyset ikke med det samme, men bliver først grønt i omgangen efter. Effekten er derfor at horder af fodgængere naturligvis vader over for rødt lys, i stedet for at vente 5 minutter, hvilket jo ikke har nogen voldsom gavnlig virkning på trafiksikkerheden. Og det tror jeg nogen har indset flere steder og ganske enkelt deaktiveret det fantastiske system.

Andre steder benyttes systemet i de lyskryds, hvor der er følere i vejen, der mærker om der er biler på vej, og skifter signalet ud fra det. Der virker systemet som du forventer det burde, ved at det påvirker hvor hurtigt lyset skifter. Disse systemer er dog ikke nødvendigvis aktiveret hele tiden.

Mit gæt er dog at du har ramt punkt 1, hvor de har taget knapperne ud af drift fordi folk har brokket sig hvor tåbeligt det var :-)

ougar

[vinter]

Når man skal krydse et lysreguleret fodgængerfelt finder man somme tider (oftest?) et apparat med en knap, hvormed man med et enkelt tryk øjensynligt kan fremskynde tiden inden lysreguleringen skifter til grønt. Jeg har dog en konspiratorisk mistanke om at dette apparats virkning er lig nul.

Det mener mange, og de kaldes placeboknapper, og mange sammenligner dem med dørlukkeknappen i elevatorer. Påstanden skulle være, at de giver os en fornemmelse af kontrol og således får os til at acceptere at skulle vente. Wiki har selvfølgelig mere, og linker til en New York Times-artikel, der påviser, at de i New York ER placebo.

Jeg har ikke kunne finde noget dokumentation om København. Men nu skriver jeg til Center for Trafik og spørger. Kommunen plejer at svare på seriøse henvendelser, og i givet fald vender jeg tilbage.

[Awesome]

Well i mange større lyskryds har de i det mindste den effekt, at trykker ingen på dem, mens der stadigvæk er rødt for fodgængerne, bliver der slet ikke skiftet til grønt når det ellers passer ind ift. bilflowet. :-|

[vinter]

Det mener mange, og de kaldes placeboknapper, og mange sammenligner dem med dørlukkeknappen i elevatorer. Påstanden skulle være, at de giver os en fornemmelse af kontrol og således får os til at acceptere at skulle vente. Wiki har selvfølgelig mere, og linker til en New York Times-artikel, der påviser, at de i New York ER placebo.

Jeg har ikke kunne finde noget dokumentation om København. Men nu skriver jeg til Center for Trafik og spørger. Kommunen plejer at svare på seriøse henvendelser, og i givet fald vender jeg tilbage.

Uh, det tog sin tid, men Københavns Kommune har svaret:

Kære Christian Vinter

Tusind tak for din henvendelse omkring knapperne ved fodgængerovergangen og deres funktion - eller mangel på samme.

I København har knapperne ved fodgængerovergangen altid en funktion. Der kan være enkelte steder, hvor knappen ikke er fjernet, da man har fjernet trykfunktionen. Men som regel er der en funktion, hvis der er en knap. Det er endvidere ikke nødvendigvis hele dagen knappen er i funktion, men måske kun om natten hvor man får hurtigere og længere grøn-tid som trafikant. Andre steder – også om dagen – kan knappen have en funktion, som ikke giver hurtigere grøn-tid, men i stedet længere grøn-tid. Nogle steder giver knapperne selvfølgelig også hurtigere grøn-tid. Jeg håber det er svar på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen
[xxx]
Medarbejder
Trafikdesign

[Anders]

Når man benytter opvaskemaskine er plastic beholdere (f.eks. madkasser) næsten aldrig tørre, selvom beestik, tallerkner, plastic krus, gryder etc. er.

Hvorfor?