Efter kampen i lørdags skrev jeg en mail til Pse, udover at gøre opmærksom på hul i taget over C10, brokkede jeg mig også over de manglende låg til mine øl:
Jeg skrev:
"Desuden vil jeg gerne på egne og medfans vegne, udtrykke vores absolutte utilfredshed over de manglende låg på øllene. Dette er en virkelig dårlig og ubekvem ide for alle øldrikkende fans. Det kan i forvejen være vanskeligt på et tætbefolket område at beskytte sine øl mod skubben og vælten, med låg på kan man i det mindste nå at redde noget. Eftersom at man, ved køb af Menu 1, som regel har et par øl til overs, man kun kan stille under sædet, er det vigtigt med låg på, så der ikke falder skidt/skodder/skrald i ens øl fra folk på rækken ovenover.
Vi forventer låg på til næste kamp!
Mvh"
Svaret tilbage lød:
------------------------------------------------------------------------------
Tak for din mail.
Det er korrekt at vi hos Eurest taget en beslutning, om at gå væk fra brugen af låg.
Dette skyldes, at vi efter store overvejelser, er kommet frem til præcis den samme konklusion, som man er kommet frem til på mange andre stadioner i DK (f.eks. Brøndby stadion, Århus Stadion og Odense Stadion) samt flere store festivaler (deriblandt Roskilde Festival og Skanderborg Festival). Nemlig, at det ikke giver den nødvendige værdi, hverken for gæsterne eller for os som virksomhed, kontra den store mængde skrald lågene derimod skaber på årlig basis. Det går på ingen måde i tråd med vores mål som virksomhed, om at mindske vores affaldsmængder og dermed være medvirkende til at skåne miljøet.
Jeg kan oplyse dig om, at Roskilde Festival på en uge serverer cirka 1,5 mio. genstande uden låg – og uden problemer eller intentioner om nogensinde at benytte al den ekstra plast. Dog er der naturligvis nok altid nogen der alligevel vil spilde øl i ny og næ eller taber dressing fra deres mad osv. Den slags kan nok aldrig undgås, men hvis så stor en organisation som Roskilde Festival kan fungere uden låg, har vi konkluderet, at vi hos Eurest i PARKEN også kan, hvilket vi håber vores gæster vil bakke op om.
Afslutningsvis, er vi bestemt bevidste om, at forandringer ofte møder "modstand" og at tiltaget i en overgangsperiode vil møde lidt forundring , men på den lange bane vurderer vi, at det ikke bliver en udfordring, og at det er noget, man kan vænne sig til ved at være påpasselig, når man transporterer sine øl. Præcis som man skal være med popcorn, når det blæser, dressing fra sin hotdog osv. Vi håber, at du har forståelse for dette og vil være medvirkende til at bakke op om tiltaget, så vi sammen kan formindske overflødig plastikforurening.
Med venlig hilsen / Best regards,
Henrik Niclasen
Food & Beverage Manager
Eurest A/S
Per Henrik Lings Allé 2
2100 København Ø, DK
Mobil: +45 3046 6012
[email protected]
-----------------------------------------------------------------------------
DET gør ihvertfald ikke min oplevelse bedre i parken