Saucens rolle er naturligvis et modspil til riscremen uanset temperatur. Den skal godt nok ikke serveres for kold (ofte tegn på en ris a'la mande, der har stået længe i køleskabet, så sætter flødeskummen og grøden sig til en tung og uinspirerende masse). Det passer fint med at piske fløden fra køleskabet og blande den med en grød, der er afkølet helt ved stuetemperatur.
Det samme gælder sådan set varmen i saucen med omvendt fortegn, den skal ikke være rygende, men lun. Enig i at det er ulækkert, når cremen skiller. Jeg synes at varmen løfter det hele en smule, giver næse, duft og æterisk kvalitet.
Måske er jeg biased med kombinationen fløde/vanilie-creme og noget bær-modspil...synes Kæmpe Eskimoen (med solbærsyltetøj) er den perfekte is, selvom producenterne gør alt hvad de kan for at ødelægge og devaluere den nu om dage.