I det regnestykke kan Ahmed Daghim (og muligvis Jakob Haahr?) formentlig medtages. Hvis de unge talenter skal have kortere vej til førsteholdstruppen, som Michel Davidsen påstår, kan Daghim og Haahrs nylige kontraktforlængelser meget vel indikere, at de rykkes op til sommer som yderste reserver. Jeg tror egentlig også, at der stadig er rimelig stor tiltro til både Holse og Roerslev, men især Roerslev har virkelig brug for noget spilletid, og der virker Vendsyssel-aftalen som en gedigen brøler. For det er sgu ikke betryggende at gå ind til en ny sæson med ham som backup. Så jeg kunne også godt forestille mig et højre back-indkøb til sommer. Og i så fald er spørgsmålet nok, hvor længe Roerslev kan leve med at være en del af truppen, mens der hentes nye backs ind foran ham i køen.