Oprindeligt indsendt af
Ace
Den økonomiske gevinst har naturligt nok sin pris for holdets samlede kvalitet på kort sigt. Jeg synes ikke, der er nogen tvivl om, at vi er kommet svækket ud af vinduet, men det er selvfølgelig også præmissen, når vi modtager store bud på vores profiler, der har præsteret godt. Afgangene er der derfor ikke så meget at sige til. Tilgangene... tja. Hvis vi tænker en skala fra en til seks stjerner, hvor seks er at gøre en øjeblikkelig forskel og revolutionere holdet, a la Ståles ankomst som spiller, og en er at være et åbenlyst fejlcast fra dag et i stil med Pusic, Ashvetia eller Pape Diouf, vil jeg bedømme de nye spilleres start sådan her:
Sten Grytebust *** Dårlige udspark og store problemer ved høje bolde. Virker bestemt ikke stærkere end Joronen. Dog også flere vigtige redninger.
Karlo Bartolec ** Meget sløj start. Svag teknik og dårligt overblik. Virker ret endimensionel i sit spil.
Jens Stage *** Er bestemt ikke faldet igennem, men temmelig begrænset i sit spil frem ad banen. Passer dårligt sammen med Zeca, hvis der skal skabes noget kreativt.
Victor Nelsson **** Er gået uimponeret til sagen og begår ikke mange fejl. Dog overraskende svag i spillet frem ad banen.
Kalle Johnsson *** Naturligvis et spinkelt grundlag at bedømme på, men har ikke været overbevisende.
Pep Biel ** Kæmper tydeligvis med at finde sig til rette på holdet og i spillestilen. Uacceptabel defensiv indsats.
Bryan Oviedo *** Ikke noget stort aftryk indtil videre, men man kan dog allerede se, at han har flere facetter i sit offensive spil end Bengtsson.
Michael Santos **** Man kan med det samme se, at han er vant til at spille på et højere niveau. Med en bedre makker ved siden af sig kan det blive rigtig godt.
Nicklas Bendtner ?
Det kan godt overraske mig lidt, at det ikke ser bedre ud med tanke på de store summer, der trods alt er lagt for de nye folk, men flere af dem viser dog i glimt potentiale til noget større, så forhåbentlig træder flere af dem i karakter i de kommende måneder, for de "gamle" spillere alene kan ikke trække læsset og holde snor i FCM frem mod vinterpausen.