Fcn fik 10.5 koefficient point i denne sæson. Det var mere end noget dansk hold fik i sidste sæson. Går vi længere tilbage, så er det også et relativt højt antal koefficient point for et dansk hold.
Beklager, men man kan være skuffet over de ikke gik videre, men det er simpelthen absurd og historieløst at mene, at FCN havde en skuffende europæisk sæson.
Sidst redigeret af linderoth : 19.12.23 kl. 20:28
Med udgangspunkt i mit indlæg i tråden omkring kampen mod Galatasaray talte vi nogle venner omkring UEFA koefficienterne. I den forbindelse udarbejdede jeg denne tabel, så man slipper for at filtrere UEFAs tabel:
UEFA 5års Klub rangering 2024:
# Hold 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 Total point 35 FC København 14,00 02,50 13,00 07,00 15,00 51,500 68 FC Midtjylland 02,00 06,00 07,00 08,00 02,50 25,500 195 FC Nordsjælland - - - - 07,00 07,000 201 Brøndby IF 02,00 - 03,00 02,00 - 07,000 204 Randers FC - - 07,00 - - 07,000 221 AGF Aarhus - 01,50 01,50 - 01,50 04,500 222 Silkeborg IF - - - 04,00 - 04,000 223 Viborg FF - - - 02,50 - 02,500 224 SønderjyskE - 02,00 - - - 02,000 225 Esbjerg fB 01,50 - - - - 01,500
Det store, forkromede overblik over efteråret 2023:
Efter en flot afslutning på efterårets gruppespil sluttede FCK på 2. pladsen i Gruppe A i CL-gruppespillet, hvilket betyder videre avancement til 1/8 finalen, hvor den sværest mulige modstander i form af engelske Manchester City venter. Første kamp spilles 13. februar i Parken, mens returkampen spilles 6. marts i Manchester.
Sejren i den sidste gruppekamp mod Galatasaray udløste 2,000 koefficientpoint for selve sejren, samt 5,000 bonuspoint for det videre avancement, så i alt udløste Leragers scoring 7,000 koefficientpoint, hvilket giver FCK en samlet score på 15,000 point for denne sæson, hvilket er det 3. højeste antal koefficientpoint, klubben nogensinde har hentet på en enkelt sæson. 16/17 holdet hentede 16,000 point, da man nåede 1/8 finalen i EL og røg ud til Ajax, mens 10/11 holdet hentede 17,000 point, da man nåede 1/8 finalen i CL og røg ud til Chelsea. Skal FCK overgå det i denne sæson, kræver det at man på en eller anden magisk vis slår City ud i foråret.
Ser man på det økonomiske aspekt, har FCK med afstand slået sin egen rekord fra 16/17 sæsonen, hvor man hentede 33,95 mio. euro, eller 255 mio. kr. fra UEFA i løbet af sæsonen. Indtil videre har man i løbet af efteråret indtjent 44,56 mio. euro, eller 334 mio. kr. Et sensationelt avancement til kvartfinalen vil udløse yderligere 10,6 mio. euro, eller knapt 80 mio. kr.
Ser man på ranglisten for hold, der kan komme i spil til et wild-card til næste års CL-hovedturnering, i tilfælde af CL-vinderen er kvalificeret via egen liga, er FCK fortsat på en aktuel 4. plads. Top 10 ser således ud:
1) Shakhtar Donetsk (+11,500)
2) Slavia Prag (+1,500)
3) Basel (+0,500, ude af Europa)
4) FCK (+0,000)
5) Dinamo Zagreb (-3,500)
6) Røde Stjerne (-11,500, ude af Europa)
7) Olympiakos (-15,500)
8) PAOK (-16,500)
9) Ferencvaros (-16,500)
10) Young Boys (-17,000)
Hvis CL-vinderen er kvalificeret i forvejen, vil det mesterhold, der er højst rangeret på listen, få en plads i CL-hovedturneringen.
FCN formåede ikke at avancere fra sin ECL-pulje, trods et godt udgangspunkt inden sidste kamp, og er dermed ude af Europa, på trods af at være det mest scorende hold i gruppespillet. Trods den dårlige afslutning formåede FCN at indtjene så mange koefficientpoint i gruppespillet, at de ikke længere nasser på landekoefficienten ift. seedning i Europa.
I alt har FCN indtjent 5,173 mio. euro, tilsvarende 38,8 mio. kr. i efteråret.
Ser man på landeranglisten, er Danmark fortsat i Top-15, da man overvintrer på en 14. plads. Dog trues man nedefra af primært Norge og Israel, mens man også skal holde et vågent øje med Grækenland.
Landeranglisten ser pt. ud som følger:
11) Tjekkiet (+3,100, 3/4 hold)
12) Schweiz (+0,325, 2/5 hold)
13) Østrig (+0,150, 1/5 hold)
14) DANMARK (0,000, 1/4 hold)
15) Norge (-1,575, 2/4 hold)
---------------
16) Israel (-1,825, 2/4 hold)
17) Grækenland (-3,525, 2/5 hold)
18) Ukraine (-3,650, 1/5 hold)
19) Serbien (-3,675, 0/5 hold)
20) Polen (-6,075, 1/4 hold)
Set med FCK- eller dansker-briller, så er følgende opgør værd at holde øje med i forårets knock-out kampe (hold markeret med fed skal helst avancere):
CL:
1/8 finale:
- FCK vs. Manchester City
EL:
Knock-out play-off kampe:
- Young Boys vs. Sporting CP
- Shakhtar vs. Marseille
- Galatasaray vs. Sparta Prag
1/8 finale:
- K/O-P/O vinder vs. Slavia Prag
ECL:
Knock-out play-off kampe:
- Sturm Graz vs. Slovan Bratislava
- Servette vs. Ludogorets
- Real Betis vs. Dinamo Zagreb
- Olympiakos vs. Ferencvaros
- Ajax vs. Bodø/Glimt
- Molde vs. Legia Warszawa
- Maccabi Haifa vs. Gent
1/8 finale:
- K/O-P/O vinder vs. Maccabi Tel Aviv
- K/O-P/O vinder vs. PAOK
- K/O-P/O vinder vs. Viktoria Plzen
Det samlede økomomiske udbytte for de danske hold i efteråret er flg.:
- FCK: 44,56 mio. € = 334 mio. kr.
- FCN: 5,17 mio. € = 38,8 mio. kr.
- FCM: 1,05 mio. € = 7,9 mio. kr.
- AGF: 0,45 mio. € = 3,4 mio. kr.
Den her side er ny for mig - Ret handy!
https://www.fotcalc.com/prize-money-calculator
Devil, Fck-fan, Frost, Lenny, Livsnyder004, ougar, rsj, Smackdaddy, Ståle
Efter to svære 1/8 finaler mod verdens bedste hold måtte FCK strække våben med to 3-1 nederlag mod City, og dermed er de forsvarende danske mestre ude af Europa som det sidste danske seniorhold i denne sæson.
FCK nåede at score 10 mål i dette års CL-kampagne, hvilket er dansk rekord i CL-sammenhæng, ligesom to spillere er blevet delte topscorere for danske hold, da både Lukas Lerager og Mohammad Elyounoussi nåede op på 3 mål i denne sæson. En topscorertitel, de deler med Marcus Allbäck. Både Allbäck og Lerager formåede at score én gang mod alle modstandere i gruppespillet.
Med de 15,000 koefficientpoint, som FCK formåede at indsamle for denne sæson, slår man ikke rekorden fra 16/17 sæsonen, hvor man hentede 17,000 point til klubranglisten.
FCK slutter sæsonen på en foreløbig 4. plads blandt de hold, som kan komme i spil til en "gratis" CL-plads i næste sæson i tilfælde af man vinder mesterskabet i sit pågældende land. Pt. ser ranglisten således ud:
1) Shakhtar Donetsk (+11,500, ude af Europa)
2) Slavia Prag (+1,500)
3) Basel (+0,500, ude af Europa)
4) FCK (+0,000)
5) Dinamo Zagreb (-3,500)
6) Røde Stjerne (-11,500, ude af Europa)
7) Olympiakos (-15,500)
8) PAOK (-16,500)
9) Ferencvaros (-16,500, ude af Europa)
10) Young Boys (-17,000, ude af Europa)
Kun Dinamo Zagreb og Olympiakos kan fortsat overhale FCK på ranglisten.
Skal FCK score den "gratis" billet, kræver det at tre ting sker:
1) Denne sæsons CL-vinder SKAL være kvalificeret i forvejen via egen liga.
2) FCK SKAL blive dansk mester.
3) INGEN af de hold, som slutter over FCK på ranglisten, må blive national mester i deres respektive ligaer.
Ser man på landeranglisten, så er det blevet dyrt for Danmark, at FCK ikke fik en bedre lodtrækning end tilfældet var, ligesom det også blev dyrt at FCN ikke formåede at gøre arbejdet færdigt mod Spartak Trnava og Ludogorets. Danmark er stadig på 14. pladsen, men med alle danske seniorhold ude af Europa, er vi afhængige af at resultaterne de kommende uger flasker sig.
Ser man på ranglisten, ser kampen om Top-14 og Top-15 således ud:
11) Tjekkiet (+3,850, 3/4 hold)
12) Schweiz (+1,125, 1/5 hold)
13) Østrig (+0,950, 1/5 hold)
14) DANMARK (0,000, 0/4 hold)
15) Norge (-0,325, 1/4 hold)
---------------
16) Israel (-1,075, 2/4 hold)
17) Grækenland (-2,725, 2/5 hold)
18) Ukraine (-3,450, 0/5 hold)
19) Serbien (-3,675, 0/5 hold)
20) Polen (-6,075, 1/4 hold)
Holder Danmark sin 14. plads, vil næste sæsons danske mester starte i play-off runden i CL. Holder Danmark sig i Top-15, vil Danmark have 5 hold med i Europa i 25/26 sæsonen (nr. 1 og 2 i CL-kval, pokalvinder i EL-kval, nr. 3 og nr. 4/5/7 i ECL-kval). Ellers vil fordelingen være som i næste sæson (nr. 1 i CL-kval, pokalvinder i EL-kval, nr. 2 og nr. 3/4/7 i ECL-kval).
https://kassiesa.net/uefa/AccessList2024.html
Den nye access list for sæsonen 24/25 er interessant for Danmark, i det det nye format betyder, at Danmark får et hold i EL, hvilket skulle være pokalvinderen.
Conference League, here we come!
Eller bedre kendt som Mickey Mouse ligaen i nogle kredse :)
Spøg til side.
Selvom den skulle hedde ECL, så er det stadig en turnering som er vigtig vi kvalificerer os til med vores store trup og det giver altså stadig en masse erfaring til vores unge spillere. Så helt ubrugelig er ECL altså ikke, selvom nogle har det med at nedgøre den. CL er ikke noget vi bare skal forvente år efter år.
Det var ikke min pointe. Jeg ærgrer mig blot over, at vi på pinlig vis crashede ud af pokalturneringen, der udover værdien i sig selv giver adgang til en sjovere europæisk turnering end Conference League.
Jeg kaldte vel at mærke ikke ECL for Mickey Mouse-ligaen, og jeg synes da bestemt, at vi skal investere alt i at komme langt i den, når nu vi ikke har mulighed for EL - og hvis vi ikke bliver mestre.
Jeg ville heller aldrig kalde Conferoyal League for Mickey Mouse League, men efter at vi nu har prøvet den, accepterer jeg i hvert fald heller ikke, at man ikke skal have lov at kalde den, hvad den er: En europæisk trediedivision, som klubben selvfølgelig skal prøve at komme videre fra, men som vi meget gerne skal undgå ved at vinde flere DM, og som man hjertens gerne må lave sjov med. At forsvare den ved at henvise til andres 'nedgørelse' virker lidt som en forsvarsmekanisme over den aktuelle bronzeplads.
Jeg tror ikke, der er nogen, der synes at det er en walk-over turnering. Vi "walk-over" helt generelt ikke over ret mange modstandere, med mindre de er på niveau med hold fra Island eller Gibraltar.
Jeg tror heller ikke, at der er nogen der synes, at FCK ikke skal gøre deres bedste. Pointene er fremragende, og de point kan f.eks. give os en gratis tur i CL, hvis vi vinder mesterskabet et år - med lidt held. Så den skal da have hele armen.
Det eneste jeg tror du reelt du hører er, at nogle - incl. mig - synes at det er en slatten 3. rangsturnering, så kampene bare ikke er NÆR så interessante for mig som tilskuer i forhold til de andre turneringer vi deltager i. (Jeg ser naturligvis kampene alligevel).
Selvfølgelig er kampene ikke er ligeså interessante som i CL, det siger lidt ligesom sig selv. Det er bare retorikken over lang nu jeg har lagt mærke til når nogle folk omtaler ECL.
Jeg kunne forstå, hvis vi bare fuldstændig som Man City og Liverpool bare ødelage hold på vores niveau eller lige under med 5-0 hver gang, men det scenarie er forholdsvis sjældent. Der var vist lige Sivasspor, hvis jeg ikke tager helt fejl.
Så ja CL 100 %, men jeg syntes ECL som som ekstra "tredje" turnering er et fint tiltag fra UEFA og ser ikke noget slatten ved det. Trods alt nogle finde hold man kan møder når man kommer videre fra gruppen.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)