Pga diskussion i BBB, opretter jeg denne tråd.

Jeg er efter smådiskussioner blevet i tvivl om hvorvidt der er rigtigt at beholde Albrechtsen. Prisskiltet på ham kan åbenbart være på op til 50 millioner kroner, hvilket unægteligt er penge FCK vil omsætte godt til nye spillere. Desuden står Traoré (og for den sags skyld også Bora Zikovic) ude i skyggen, mere end kompetente afløsere.

Jeg har undersøgt diverse artikler i BT's arkiv, og ser at han er blevet sat i forbindelse med uhyggeligt mange klubber. Både i sin tid som AB-spiller, men også i FCK-tiden.

Milan, Inter, Torino og Perugia er alle italienske bud, der angiveligt har viftet med tilbud om 30 millioner kroner. Før alt dette ståhej, var Brøndby på vej til at købe ham, for at dæmme op for vores køb af Thomas Røll.

- Så trådte vi ind, og gav 9 millioner for ham. Vi har naturligvis ikke givet den fulde pris for ham, da AB jo var nødt til at sælge. At prisen "kun" var 9 millioner betyder nok at Martin får enormt mange penge i løn - noget vi godt vidste i forvejen. Han er uden tvivl en af de løntungeste forsvarsspillere i ligaen.

- Efter han kom til os har Glasgow Rangers meldt sig. Brian Laudrup (ikke den onde, af de to brødre), skamroste herefter MA, og rygtet siger at Rangers var tæt på at få ham. Det havde - og har - deres forsvar brug for. Så kom Bayern ind i billedet, med en konkret bud på 30 millioner kroner, men blev overraskende afvist, hvilket MA blev lidt vred over. Han mente at vi krævede for meget for ham - nemlig op mod 100 millioner kroner (!) (alt det forgående er - naturligvis - spekulationer). Dog mente - og mener - Benes Jr. og far, at han er 40 millioner værd.

Senest har Inter været ude efter ham, og selvom det er rygter og spekulationer, skulle de have været parat til at betale 35 millioner for ham.

Noget der til gengæld helt afgjort taler for at beholde ham, er hans excellence på venstre back. Dette udpensles bla. i, at han i efteråret 2001 og 2002 var på "efterårets hold" i BT: I 2001 som decideret venstre back, og i 2002 som en del af et 3-4-3 system, på venstre side af forsvaret. Sidstenævnte gentog sig på "Årets Hold" i for hele 02/03-sæsonen.

Så det store spørgsmål for FCKs ledelse er vel: Hvad skal vi stille op?

For han har vist at han er en enormt solid og gennemkompetent centerforsvarer - men har udmærket sig mere på venstre back-kanten, hvor vi mildt sagt godt kunne trænge til en forstærkning. Men hvis tilbuddet kommer, kan vi jo købe 5 fantastiske backspillere, og stadig have penge til at give omgang til hele København.

Dette indlæg var bare for at opklare lidt omkring ham.


For lige at slutte det lidt galgenhumoristisk af, så stod "hovmod for fald"´, Martin:
http://www.bt.dk/sport/dkfodbold/artikel:aid=77779