Det undrer mig, at journalister, fans og andet godtfolk er begyndt at snakke om positioner på banen som 'sekser', 'nier', 'tier' og så videre. Egentlig begyndte det allerede under EM-slutrunden, og det er jo sådan set også til at forstå. Det undrer mig bare, at man pludselig skal tale på den måde.
Så længe det er klart hvad der tales om synes jeg faktisk det kan være ok. Positioner beskrevet som rygnumre er jo blot en måde at slå position og rolle sammen i én, og er som sådan potentielt set en mere præcist måde at tale individer i spilsystemer end når vi blot siger defensiv midt, fremskudt angriber eller lignende.
Problemet opstår dog når der ikke er enighed om hvad de forskellige numre dækker over. Forskellige lande har jo forskellige traditioner for at nummerere og så videre.
Dette problem med uklarhed mht. systemer, positioner og roller hænger i høj grad sammen med diskussionen om forskellen på en 4-3-3 og en 4-5-1 og lignende talkombinationer, der sjældent fortæller andet end antallet af forsvarsspillere, der ligger på linje når man forsvarer. Hvis det overhovedet.
Det undrer mig såre, hvad Farum og Midtjylland skal gøre for at få vist deres kamp, der umiddelbart lignede den mest interessante i pokalrunden. To møder i finalen i træk er åbenbart ikke nok. Et mesterskab til det ene hold sidenhen er heller ikke. En "Champions League-deltagerne mod de falmede bronzemedaljevindere"-vinkel kunne heller ikke laves.
Så halløj til Vejle-Randers.
Men ok, hvis jeg skulle nævne alt der undrer mig ved måden pokalen bliver drevet på, så ville der ikke være meget internet tilbage til alle andre.
mvh,
-smølle
Folk der klapper i biograffen.
Jeg har her en uge efter premieren været inde og se den nye James Bond film, og den er da rigtig god, men at der i den fyldte sal var ca. 10-15 personer der valgte at klappe efter filmen undre mig.
Jeg kan måske forstå det hvis det er efter den første visning på premiere dagen, hvor skuespillere og instruktør måske er til stede, meeen her en uge efter, .o0 (det er sikkert de samme der også klapper når de er ude og flyve og vi lander ;-)
der undre det mig sgu.
Jeg forstår godt hvad du mener, og jeg undrede mig også da folk begyndte at klappe i ruteflyet til Wien efter en helt rutinemæssig landing for et par uger siden; men jeg tror man skal betragte det som en social "ting". Det er ikke rettet mod kunstnerne som sådan (folk er jo ikke idioter), men en mere eller mindre ubevidst handling, som når salen griner af de af samme ting, og signalerer at de godt fangede at der var en vits, eller hørbart ophidses over den spændende handling. I begge tilfælde forstærkes vores reaktioner af at vi ønsker at dele dem i det fællesskab vi er i. Så når folk klapper er det for at dele med fællesskabet at de var godt underholdt. Det er lidt sammenligneligt med at trykke "like" på facebook.
Sidst redigeret af Dingo : 03.11.12 kl. 21:29
... At danske medier bliver ved med at undersøge danskernes valg
præferencer i den amerikanske valgkamp. Danmark er bygget på en socialistisk tankegang og alle undersøgelse viser at danskerne foretrækker Obama. Hvorfor bliver medierne så ved med at spørge folk?
...I den forbindelse undrer det mig, at danskerne - dømt ud for undersøgelser, som Bastiano nævner, samt stikprøver i mit facebook-feed - er så hårdnakkede Obama-tilhængere.
Det eneste jeg hører er patosladede ikke-argumenter for, at han er et bedre menneske og vil folk det meget bedre, end Romney vil det.
Obamacare er et væsentlig element i det synspunkt, men DP-næsten-A, at folk beskuer den lov ud fra deres eget etnocentriske synspunkt - fordi det fungerer i Danmark, må det nødvendigvis også gøre det i USA.
Det undrer mig, at Obama tilsyneladende bærer rundt på en større menneskelig kapacitet, når han har stået bag dronebombninger af stribevis af uskyldige afghanere og pakistanere, samt stadig ikke har lukket Guantanamo-basen.
Det ville bare være rart at høre nogle argumenter for, hvorfor det er så hamrende vigtigt for os, at Obama bliver genvalgt, og hvilken positiv indflydelse det har på os, når en forbavsende lille procentdel af den danske befolkning gider gå op i eksempelvis Europa Parlamentsvalget, når det altså har en mere nævneværdig påvirkning af vores lille land.
Jeg anser skam også Obama som en meget mere sympatisk person, men det er altså et tyndt, tyndt argument i den sammenhæng, selvom persontække er et vigtigt parameter for en politiker.
Så må i godt skyde mig.
Det er i sagens natur lidt svært at svare på din besked i detaljer uden at det bliver mere politisk end det måske er tilladt herinde(selvom det bestemt godt kan lade sig gøre).
Men for at besvare din undring på et overordnet niveau, så foregår politiske valg lige så ofte på baggrund af fravalg end af tilvalg. Derfor er der helt sikkert mange danskere (og europæere for så vidt), hvis opbakning til Obama bygger på negationen om, at han ikke republikaner. Tætte bånd til den kristne højrefløj, liberal våbenlovgivning, ringe grad af statslige socialprogrammer, minimalstat m.v. som pt. tegner det republikanske parti ligger et stykke fra de velfærdspolitiske værdier som præger de nordeuropæiske stater.
Det er ikke ensbetydende med at der så helt er sammenfald mellem vores hjemlige politiske konsensus og Demokraterne og Obamas, men at afstanden generelt set er mindre. Det vil den være for snart sagt alle midterpartierne, og derfor er det ikke spor overraskende, at et flertal af danskerne foretrækker Obama.
Vh. Simon
Sidst redigeret af Mandrilen : 06.11.12 kl. 14:13
Det er jo et spørgsmål om identifikation; ved at spørge danskerne får vi problemstillingen ned i øjehøjde med 'almindelige danskere'. Det er der ingen grund til at undre sig over (længere i hver fald), for det er tilsyneladende hovedingrediensen i hver anden journalistiske historie herhjemme – hvad mener danskerne dog! Din træthed over disse konstante undersøgelser deler jeg til gengæld til fulde:)
…og så bare lige en bemærkning til dit præmis om, at ”Danmark er bygget på en socialistisk tankegang”. Det er altså forkert. Socialisme omfatter, for nu bare at tage det mest oplagte eks., en eller anden form for fælleseje af produktionsmidlerne. Det kan man næppe siger vi har herhjemme. Kald det socialliberalisme eller socialdemokratisme, men det er altså forvrøvlet at snakke om socialisme.
Vh. Simon
Sidst redigeret af Mandrilen : 06.11.12 kl. 14:43
Det undrer mig, at det undrer dig. Det er vel ikke så underligt, at folks holdninger tager udgangspunkt i deres egen situation. Dersom at de fleste danskere, og europæere for den sags skyld, ligger til venstre for amerikanerne på det politiske spektrum, er det endog særdeles oplagt, at Obama er mest populær på disse breddegrader.
At danskerne generelt går op i det, er vel også en stramning. Jeg tvivler på, at de fleste danskere følger valget intenst, men man kan jo ikke undgå at høre eller læse om det, hvis man har tv eller læser avis. Derved vil mange også have en holdning til emnet, omend den er overfladisk og følelsespræget. Det amerikanske valg er samtidig relativt nemt at følge, fordi der reelt kun er to kandidater.
Som verdens eneste supermagt er det jo heller ikke irrelevant for os, hvad der foregår i USA. Vi kan jo bare kigge på de to krige, der blev startet under Bush jr., og subprime krisen for at nævne nogle eksempler af nyere dato.
Det undrer mig at visse mennesker tager deres telefon, kun for at fortælle at de sidder i møde, og derfor ikke kan tale i telefon.
Lad dog være med at tage telefonen hvis du sidder i møde!
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)