Hermed en tråd om FCK talent, så vi har en fast tråd til at diskutere FCKs talentafdeling generelt, om specifikke spillere, køb og salg osv.
På det seneste har vi oplevet nogle salg af profiler, som har været diskuteret i forskellige andre tråde og vores brug af talenter generelt har også været oppe til debat.
Efter salget af Victor Jensen viste det sig, at der var mange FCK tilhængere, der ikke engang vidste hvem han var, til trods for at han ifølge the guardian er et af verdens største talenter i sin årgang.
Det er efter min mening lidt en skam og det kunne derfor være spændende at tale om her.
Jeg håber, at folk der er ude og se mange af u-kampene vil byde ind og fortælle lidt mere detaljeret om de spillere, der er værd at holde øje med.