Oprindeligt indsendt af
Tops
Taktisk er vi så forudsigelige, at de andre hold for flere sæsoner siden har læst os. Jeg kan ikke huske, hvornår Ståle sidst har inkorporeret mærkbart nyt i vores 4-4-2, ja den ligner den samme, vi havde for 14 år siden. Det er i sig selv rimelig exceptionelt. Vores mest positive offensive kort, Falk, som Ståle i sin tid af nød blev tvunget til at bruge på midten, men hvor han så viste sig at skabe noget overraskende dynamik ift ståles ønskeopstilling med 2 centrale defensive Kvist/stage/zeca- fightere. Trods den åbenlyse succes rykker Ståle jævnligt Falk ud på kanten, hvor han tydeligvis ikke gør ligeså meget gavn. Oveni det taktiske dødvande virker Ståle skakmat, når vi kommer bagud, og hans indskiftninger - som næsten altid først kommer efter det 60. minut - er syret nok ofte indskiftninger af backs. Værsgo Oviedo/Bartolec gå ind og vind kampen for os. I andre klubber ville man finde den disposition meget besynderlig.
Indkøbene. Jeg kniber mig nogen gange i armen over HVOR mange penge vi har kastet efter spillere, som ikke rigtig slår til. Ståle, der selv tjener 5 gange så meget som sin nærmeste superligakonkurrent, har smidt ca 60 millioner efter Kaufmann, Bartolec, Stage. Det er helt enormt mange penge i superligasammenhæng, der er kastet efter spillere, der ikke engang er tiltænkt en rolle som profiler. Gad godt se FCM anvende vores resourcer (eller det gad jeg faktisk ikke, det ville være godt træls sagt på midtjysk).
Ståle er dumpet på sine to primære arbejdsfunktioner. Indkøb og taktik. Han har fået en ekstremt magtfuld rolle i klubben(som ikke er set før eller siden i nogen danske klubber), og når han ikke slår til, så står vi jævnt rådvilde. Jeg tror at en af forklaringerne på, at det har udviklet sig sådan er vores specielle konstruktion, hvor dem der skulle have styr på det fodboldmæssige setup ikke spiller nogen synderlig rolle. Jeg ønsker mig ikke tilbage, men dengang vi havde flemse+holmtrøm, der var der styr på det sportslige setup. Og der blev handlet. Tænk sig, vi hentede Roy. Nu er der mere usikkerhed og stilstand. Hvem er det egentlig der skal holde Ståle i ørerne? Er det William, ståles tror væbner?