Oprindeligt indsendt af
Devil
Man får i hvert fald fornemmelsen af, at miljøet mellem træneren og sportsdirektøren ikke er helt optimalt. For mig at se, så synes jeg det lugter af, at PC helt overordnet ser Jess som værende for svag til FCK. Ikke som træner og taktiker nødvendigvis, men som leder og kommunikator. Jeg er også ret sikker på, at PC er skuffet over, at han var den som skulle sætte hierarkiet i truppen henover sommeren. Alle har kunnet se, at en af de helt markante udfordringer ved den trup Jess overtog, udover sammensætningen på de enkelte pladser, var, at mange i toppen af hierarkiet ikke spillede og havde en fremtid i FCK. Jeg er sikker på, at PC har været forundret over, at han skulle komme til FCK, før der skete noget på det område. Det kunne naturligvis først løses endeligt, når de enkelte spillere var ude af klubben, men en stærkere karakter end Jess, havde ordnet en del af problemerne gennem dygtig ledelse.
Derudover er det jo ikke kun fra PC's side, at vi har set små verbale konflikter som er blevet luftet i pressen. Flere spillere - jeg ved de fleste nok er væk nu - har luftet deres sure undertøj i medierne, det tyder altså på, at der er noget omkring Jess som person, som ikke harmonere med den retning PC og ledelsen ønsker FCK skal gå. Hvis man tænker på, hvilke trænertyper PC ellers har arbejdet med, så har der været en tydelighed og no nonsense hos dem, særligt personificeret ved David Nielsen. Dermed ikke sagt, at PC automatisk erstatter Jess med David, det er jeg faktisk ret sikker på, at han ikke gør, men jeg tror, at han leder efter en træner, som kan stå op for bollemælk, når "farlige" journalister som uhyggelige Mads Laudrup går ham lidt på klingen.