Inden du kommer med sådan en udtalelse, så sæt dig dog i det mindste ind i reglerne. Link til fodboldloven, læs på side 54 og 55:
https://dbu.dk/media/wngehx4b/fodboldloven-2021-22.pdf
"Strafbar offside
En spiller, som er i offside-position i det øjeblik, hvor bolden spilles eller røres af en medspiller, skal kun straffes, hvis han efter dommerens skøn deltager aktivt i spillet ved at
• indvirke på spillet ved at spille eller røre en bold, som er spillet eller rørt af en medspiller. Det første kontaktpunkt mellem bold og spiller er gældende ved vurderingen, eller
• genere en modspiller ved at
• forhindre en modspiller i at spille eller kunne spille bolden ved klart at spærre
for hans udsyn, eller
• angribe en modspiller for at erobre bolden, eller
• klart forsøge at spille en bold, som er tæt på ham, og denne handling påvirker en
modspiller, eller
• foretage en åbenlys handling, som klart påvirker en modspillers mulighed for at spille
bolden eller
• opnå en fordel ved at røre bolden eller genere en modspiller, når bolden
• tilfældigt springer tilbage fra en målstang, overligger, modspiller eller et medlem af
dommerteamet.
• kommer fra en modspiller som følge af en forsætlig redning.
En spiller i offside-position, som modtager bolden fra en modspiller, som forsætligt spiller
bolden, herunder også med hånd / arm, opnår ikke en fordel af sin offside-position,
medmindre berøringen var en forsætlig redning.
En redning betyder, at en spiller med nogen del af kroppen (og for målmandens vedkommende i eget straffesparksfelt også hænderne) stopper eller forsøger at stoppe en bold,
som er på vej ind i eller meget tæt på mål. "
Lad os endelig diskutere dommerkendelser, for der er mange der kan diskuteres, men her er der altså ikke noget og komme efter, det står oven i købet sort på hvidt.