William Kvist genopstiller ikke til bestyrelsen, når der 21. april er generalforsamling i Parken Sport & Entertainment.
https://www.fck.dk/nyhed/william-kvi...tyrelsen-i-pse
Ifølge Kvist selv, så er han blevet bedt om ikke at genopstille af den øvrige bestyrelse, da "ejerkredsen ønsker ikke længere min tilstedeværelse".
https://www.facebook.com/photo/?fbid...80082826907245
I samme skriv giver han udtryk for at en af grundene til dette er, at FCK ikke blot skal ses som en forretning, og at der i stedet for at udbetale udbytte hellere skulle bruges midler på at give 10'eren en kærlig hånd, samt sørge for at B-tribunen ikke kollapser fordi folk hopper på den.
Og i samme ombæring får han givet et kraftigt hint om at der nok var en vis sandhed i det, Ståle Solbakken fik nævnt om ejerne og deres syn på fodbolden ifm. hans interview med NENT/Viasat/BØF TV i november 2020.
Andre kilder melder også om uenigheder og deciderede bataljer mellem ejerne og Kvist i bestyrelsen ifm. sportslige beslutninger:
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...t-fortid-i-fck
https://www.tipsbladet.dk/nyhed/supe...a-thorup-fyret
Uagtet hvad man måtte have af holdning til William Kvist (og det er tydeligt på sociale medier at hans eftermæle har fået nogle alvorlige ridser i lakken hos mange ifm. fyringen af Ståle Solbakken og den dumsmarte kommentar med "Har du ikke set fodbold i 2020, eller hvad?"), så er det mildest talt bekymrende, at ejerkredsen handler på den måde, hvis nogen med større sportslig indsigt siger dem imod.
At klubben meddeler, at man vil lede efter en person "med stor erfaring og international indsigt i fodboldbranchen" som erstatning kan i første omgang lyde hult, hvis ejerkredsen fortsat lader til at behandle fagpersoner med større viden om branchen end dem selv på samme måde, som først Ståle og nu Kvist er blevet behandlet på, hvis de siger noget, som pengemændene ikke er enige i.