Jeg er ganske enig i betragtningen. Jeg synes vi spiller mindre risikobetonet uden vi har fået lukket af bagtil. Der er kommet en del lange afleveringer, de yderste angribere holdes bredere og backerne står dybere. Midtbanen er i opspillet fladet lidt ud og vi ser ikke så mange offensive løb, ligesom presspillet er blevet mere passivt. Det var ikke den her slags spil der gjorde, at Thorups stil så så lovende ud.
Omvendt må man sige, at de lange indkast altså fungerer og sagtens kan komplimentere det Thorup gjorde i starten – det er næppe de lange indkast der er årsagen bag det ovennævnte. Det er godt nok sjældent vi sætter et hurtigt angreb i gang efter et indkast. Snarere tværtimod har vi meget ofte været vidne til, at et indkast på egen banehalvdel kastes efter en targetmand (der sjældent kan stille noget op med de) eller at indkasttageren står med bolden og glor indtil en midtbanespiller, trækker væk fra sin position og kommer tæt på, hvorefter bolden alligevel ofte ryger tilbage til forsvaret. Det er en tendens jeg synes strækker sig langt tilbage. Med de lange indkast, der i dag næsten hver gang blev flækket videre (enten af os eller en modstander), kommer vi frem til chancer og vi skal bare være bedre til også at fange andenboldene.