Viser resultater 1 til 15 af 468

Emner: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken?

  1. #62
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    803

    Re: Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken ?

    Citat Oprindeligt indsendt af rbaden Se meddelelser
    Nu er det ikke for at fluekneppe indlægget igennem (det er nærmere en anledning til at give mit besyv med, for det skal der jo gives i fuld flor); men hvis de faste pladser på nedre C bliver ophævet, og alle sæsonkortholderne der tilfældigvis er glade for at nyde en humle, bliver allokeret til øvre C, samtidig med at de der gerne vil synge højt og i takt flyttes over på nedre B - så bliver der sku nok rimelig tomt på nedre C, hvorimod øvre C bliver overrendt... scenariet virker en smule fjollet; og ganske givet noget ingen er interesseret i. At familier samtidig skal stå ovre på nedre B, gør ligeledes familietribunen på nedre D omsonst; hvilket efterlader os med Øvre C, Nedre B og A tribunen (sidstnævnte et sted de kære billetsælgersker burde have tankekraft nok til at sende turister over på, men det er så en anden sag).

    At sætte en støjbarriere op ved brumleby, vil nok, alt andet lige, kræve en hulens masse penge og skrig og skrål fra beboerne, der højst sandsynligt ikke er flyttet ind i kvarteret for at bo klods op af et støjhegn. Det vil nok kræve en laaang og udmattende æstetisk diskussion med beboerne, som ingen igen kan være interesseret i; og de ville i sidste ende nok hellere vælge larm en 20-23 gange om året, end en øjebæ der nærmere hører hjemme længere ude vestpå...!

    Tilskuerproblemet virker snarere på mig som en pseudodiskussion; det tyder langt hen af vejen på at vi nærmere mangler Don'ens frie fribilletsind, end noget andet, sammenlagt kanalflytning af superligabolden til perifære og obskure kanaler som den højt besjungede 9'er.
    At Nedre C ikke synger så højt og længe og monotomt og med tromme-rytmer-i megafon-skrigende er netop det der selv henvises til i indlægget; et spørgsmål om mangfoldighed. Vi er nogle der bare godt kan lide at se en god gang bold, synge med i ny og næ, måske endda nyde en enkelt kold fadøl, samt samtaler om livsfilosofi og andet uvigtigt; men ikke magter at danse rundt i 90 minutter (alder, sind, knæproblemer, introverthed, hæse stemmer; der er mange gode og dårlige grunde til dette, men sådan er det nu engang - vi er danskere og dermed eo ipso et nedren, indelukket og stille folkefærd der skyr larm og lys, og først kommer frem af vores indre skjul efter påbegyndt brandert - hvilket tager ca. 1 1/2 time; og efterlader os med konklusionen om; at det var derfor wazza wazza sangen blev så ubærligt populær.)
    Os der netop ikke gider skrige i 90 minutter, har allerede stillet os ud til siden på nedre B, helt ud til siden, så meget ud til siden at vi befinder os på en anden tribune.

    Det er simpelthen over min fatteevne (givet; den er ikke overordentlig stor) at en diskussion om hvordan parken kan blive et bedre sted for alle, skal ende i forskellighedsforkvaklinger under dække af at der er plads til mangfoldighed der hvor der er bedst at stå; nærmere betegnet: der hvor den der skriver det står. Det er, og det er jeg ked af at sige, ikke mangfoldighed, men nærmere det modsatte.
    Lad nu for helvede nedre C være nedre C - ligesom nedre B skal have lov til at være det i nu engang ønsker det skal være; dyrk dog det gode mellemmenneskelige kærlighedskarma til københavn i stedet for at prædike: jeg skal bæres ud fra nedre C, når min tid en dag oprinder - stedets selvfede selvophøjelse i individualitetens ædle navn passer til mit oppustede ego og stemmeseddel, det gør fællessang og hop derimod ikke. Vi snakker altså mentalitetsforskelle her, der er så dybt forankret at argumentationer om den "bedste" fankultur, bliver noget nær hovedløs...!
    Tør man vove at tænke at folk brugte deres tid og kræfter på samarbjede (hvis dette nu engang er det der ønskes, og ikke selvhævdelse af hvor meget bedre ens egen del af planeten er) og gensidig respekt af hvad den anden nu engang finder bedst for ham selv, i stedet for mudderkast, fingerpegning og assimilissamtion... Er det sidste tilfældet har jeg, alt andet lige, det bedste argument i den sag - "jeg var her først" ;)

    Venligste Hilsner
    Rasmus


    Hej Rasmus. Jeg vil gerne lige indskyde at tanken omkring denne tråd var at finde ud af (via hver enkelt fans egne tanker) hvordan de forskellige tribuner kunne blive bedre at befinde sig på.

    Jeg tror måske lidt du har misforstået formålet med tråden her, for det jeg ønsker er netop at finde ud af hvordan DU syntes DIN Nedre C kan blive bedre, ligesom jeg ønsker at de fans vi har på Øvre C kan komme med nogen ideer som giver mulighed for at deres tribune kan blive det bedre.

    Hvis det ikke er at tænke på alle, og på den måde vise at hos os hersker mangfoldigheden, ja så ved jeg sgu ikke hvad er ?
    Denne tråd her har INTET med rigtig eller forkert fan at gøre, den omhandler KUN det emne- hvordan bliver Parkens forskellige tribuner federe for de som benytter sig af dem, og dermed hvordan bliver total oplevelsen af at gå i Parken det federe ?


    Grunden til at denne tråd er startet, er jo grundet vi nu endelig har fået en mulighed for at sige alle de ting som vi fans går med at tanker -direkte til vores ledelse. Vi kan fortælle vi er trætte af at Parken er grå og kedelig og vi kan sige vi er trætte af maden som eksempel, men vi skal kunne fremlægge alle former for synspunkter, og ikke kun noget der omhandler vores egen tribune hvis du forstår ?

    Og i den forbindelse er det så at vi ønsker jer andres tanker og ideer sådan så vi kan få sat ord på dem over for klubbens ledelse.... Parken skal være et federe sted, og derfor skal vi finde frem så nedre C virkelig kan blive det fede nedre c, og ligeledes øvre c kan gøres til et endnu federe øvre c.... og det er kun muligt hvis vi kender ønskerne og manglerne der findes !


    Håber det giver nogen bare nogen mening. skrevet i hast :-)
    god dag

    Daniello
    Sidst redigeret af Daniello/UC : 07.09.12 kl. 17:21
    URBAN TIL BENET - MEN DERFOR KAN MAN GODT VÆRE MEDLEM AF FCKFC !

    MELD DIG IND I FCKFC - DE GØR FORSKELLEN I DAGLIGDAGEN !



Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Hvad kan gøre DIN oplevelse bedre i Parken?
    By Daniello/UC in forum De korte linier
    Svar: 62
    Sidste Meddelelse: 17.09.12, 11:14
  2. Positiv oplevelse - fra en Brøndbyfan i Parken
    By dengulehær in forum De korte linier
    Svar: 49
    Sidste Meddelelse: 09.09.09, 18:43
  3. Tak for en fed oplevelse (Storskærm i Parken)
    By Silver in forum De korte linier
    Svar: 28
    Sidste Meddelelse: 17.05.04, 19:49
  4. Tænketank for bedre stemning i Parken
    By Blå in forum De korte linier
    Svar: 4
    Sidste Meddelelse: 14.12.03, 00:00

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •