Side 1 af 8 1234 ... SidsteSidste
Viser resultater 1 til 15 af 116

Emner: Danske hold i europa 2006/2007

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    Danske hold i europa 2006/2007

    Den gamle tråd om danske klubber i EC får lov at lade livet for denne gang. Bert Kassies fantastiske side har igen nyt på EC-fronten, og det tegner til at start-runder og dato'er for de danske hold bliver lidt anderledes end sidste år.

    Det lader til at blive:
    De danske mestre i 2. kval til CL
    Pokalvinderen i 1. kval til uefa’en (nyt)
    Sølvvinderen i 1. kval til uefa’en (nyt)
    Bronzevinderen i 2. runde af en revideret Intertoto-turnering.

    Afhængigt af udgangen på pokalfinalen, kan der naturligvis skubbes lidt rundt på kvalificeringen, og dertil kommer en eventuel fairplayplads i 1. kval til uefa’en - svarende til den EfB fik sidste år.

    Det nye er, at danske hold ikke! kommer i 2. kval til uefa'en, men må starte helt nede i 1. runde. Det sker for at give plads til flere Toto-hold.

    Der spilles tre toto-runder, hvorefter 11 ”vindere” indtræder i 2. kval runde til uefa’en sammen med vinderne fra 1. kval. runde.

    På den vis kan DK komme helt op på 5 hold i europa, hvilket kan give uheldige konsekvenser som sidste år, hvor Esbjergs deltagelse havde en negativ netto-effekt. Samtidig kan den snedige læser nok også regne ud, at det forbedrer mulighederne for de store landes deltagelse i uefa-turneringen, da de utvivlsomt vil slå flere af de mindre landes hold ud tidligt.

    Til gengæld er Danmark dog ikke pt. overhovedet kvalificeret til fairplay lodtrækningen (muligvis noget med nogle røde/gule kort i en Hamborg-kamp).

    Der er mere her og her fra Bert Kassies.

    Spillerterminerne i EC næste sæson ser i øvrigt også interessante ud - læg mærke til at det også er ukonfirmerede oplysninger:

    Det danske hold i Toto skal starte turneringen 1./2. juli, mens uefa-holdene lægger ud den 13. juli og mestrene starter den 25./26. juli.

    Der skulle desuden være lodtrækningen til hele Toto-turneringen allerede nu på mandag den 10. april.

    Der er flere datoer her.

    mvh
    ottesen

  2. Den følgende bruger er enig i dette:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Aug 2004
    Indlæg
    71

    Re: Danske hold i europa 2006/2007

    ›Til gengæld er Danmark dog ikke pt. overhovedet kvalificeret til
    ›fairplay lodtrækningen (muligvis noget med nogle røde/gule kort i
    ›en Hamborg-kamp).

    Jeg tager muligvis fejl. Men den der fair play-konkurrence - inddrager den ikke kun de nationale forbunds turneringer med dertil hørende kort, indberetninger og eventuelle tilskueruroligheder?
    To live a life in fear of changing is to not live at all.

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    Re: Danske hold i europa 2006/2007

    ›Jeg tager muligvis fejl. Men den der fair play-konkurrence -
    ›inddrager den ikke kun de nationale forbunds turneringer med
    ›dertil hørende kort, indberetninger og eventuelle
    ›tilskueruroligheder?

    Den inddrager nationale- og klubkampe i uefa's turneringer. Altså landshold, cl, uefa og toto.

    http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/uefa/fairplay.html

    mvh
    ottesen

  5. #4
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,625

    Re: Danske hold i europa 2006/2007

    Godt arbejde, tak for indsatsen!
    Vi är inte med för att byta tröjor, ta autografer och se arenor och sånt skit. Oscar Wendt
    Perec's Avatar

  6. De følgende 7 brugere er enige:

  7. #5
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    1. opdatering: Danske hold i europa 2006/2007

    Der er i dag trukket lod til Toto-turneringen. Turneringen er som nævnt blevet grundigt revideret, og der skal findes hele 11 "vindere" som efter Toto indtræder i 2. kvalifikationsrunde til uefa-cuppen.

    Der er planen, at der skal deltage et hold fra hvert land, hvilket dog nok bliver revideret i takt med afbud eller udelukkelse af enkelte hold, der ikke måtte ønske eller er i stand til at deltage.

    Den danske deltager vil under normale omstændigheder blive bronzevinderen, med mindre pokalturneringen får større indflydelse på kvalificeringen. Hvis man accepterer en ikke urimelig præmis om at guld/sølv fordeles mellem fck/bif og bronze mellem vff/ob er der følgende fire scenarier:

    1. bif double, fck sølv, vff/ob bronze/4'er (sat øverst af hensyn til jinx'-typer)
    • bif i CL-kval
    • aab/randers i uefa 1. kval
    • fck i uefa 1. kval
    • vff/ob i Toto
    2. fck guld, bif sølv og pokal, viborg/ob bronze/4'er
    • fck i CL-kval
    • bif i uefa 1. kval
    • vff/ob i uefa 1. kval
    • vff/ob i toto
    3. fck guld, bif sølv, viborg bronze, ob 4'er, aab/randers/efb pokal
    • fck i CL-kval
    • aab/randers/efb i uefa 1. kval
    • bif i 1. runde uefa
    • viborg i toto
    4. bif guld, fck sølv, viborg/ob bronze/4'er, aab/randers/efb pokal
    • bif i CL-kval
    • aab/randers/efb i uefa 1. kval
    • fck i uefa 1. kval
    • viborg/ob i toto
    De fire øverste kommer i øvrigt også i Royal League, vi og bif er allerede kvalificeret med nu hhv. 27 og 25 point ned til FCN på 5. pladsen, der maksimalt kan opnå 24 point mere.

    Nå! tilbage til Toto-fætteren. Der spilles tre runder og derefter har man 11 vindere. Danmarks hold indtræder i 2. runde og vejen til sejr ser således ud:
    • 2. runde DK hold - vinderen af 1. runde mellem hold fra Litauen-Irland
    • 2. runde Skotsk hold - vinderen af 1. runde mellem hold fra Letland-Færøerne
    • 3. runde vinderen fra de to nævnte 2. runde kampe
    Umiddelbart ligner det et dansk hold mod den skotske 5. plads, som pt. ligner Kilmarnock.

    Uefa har mere om lodtrækningen her. Bold.dk har også nyheden, og har regnet sig frem til at OB bliver det danske hold i Toto, bold.dk må være af scenarie 2 observans...

    mvh
    ottesen

  8. #6
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    2. opdatering: Danske hold i europa 2006/2007

    Med gårdagens semifinaleresultater i pokalen, er kvalifikationen til europa ved at være på plads. De to første scenarier fra sidste opdatering er nu endegyldigt ude, så de her er tilbage, med en præmis om at Viborg eller OB vinder bronze:

    3. fck guld, bif sølv, viborg/ob bronze, randers/efb pokal
    • fck i CL-kval 2.runde
    • randers/efb i uefa 1. kval runde
    • bif i 1. kval.runde uefa
    • viborg/ob i toto 2. runde
    4. bif guld, fck sølv, viborg/ob bronze, randers/efb pokal
    • bif i CL-kval 2.runde
    • randers/efb i uefa 1. kval runde
    • fck i uefa 1. kval
    • viborg/ob i toto 2.runde
    Der er altså ikke meget tilbage at spille om - og viborg og ob tabte mest efter i går. Da de havde haft en uefacup-plads at spille om, hvis bif havde vundet pokalen og FCK guld. De må nu satse på toto-turneringen, og der er kun en plads ledig.

    Den glimrende Bert Kassie side, har i øvrigt allerede lavet lidt seedningsberegninger. Både FCK og bif vil være seedet i 2. kval runde til CL, mens FC helt sikkert ikke vil være seedet i en 3. kval runde, og der er fortsat en teoretisk mulighed for at bif vil være det (men det er højst usandsynligt):
    http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/...eedcl2006.html

    De tilsvarende seedningsberegninger for uefa'en er her - Randers vil være seedet i en evt. 1. kval runde.
    http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/...eeduc2006.html

    mvh
    ottesen

  9. #7
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    3. opdatering: Danske hold i europa 2006/2007

    Efter gårsdagens kampe er hele EC-planen så småt på plads. OB nappede Toto-pladsen og får en travl sommer. Programmet for de deltagende hold ser således ud:

    FC København
    Vi indtræder i 2. kval runde til CL og bliver seedet - listen over potentielle modstandere kan findes her, men den er endnu ikke komplet.
    • 23. juni lodtrækning til 1. og 2. kval runde til CL
    • 11./12. og 18./19. juli 1. kval runde til CL
    • 25./26. juli 1. kamp 2. kvalrunde
    • 28. juli lodtrækning til 3. kval runde
    • 1./2. august 2. kamp 2. kvalrunde
    • 8./9. og 22./23. august 3 kvalrunde til CL (forhåbentligt)
    Som sædvanlig vil vi ikke være seedede i 3. runde, og det hele står og falder med hvorvidt vi naturligvis vinder i 2. kval runde, og hvor heldige vi er i lodtrækningen - der vil være en lille håndfuld hold, hvor vi er absolut chanceløse (Inter, Liverpool, Arsenal og Valencia), og en lignende gruppe hvor vi kan være med (AEK Athen, Dynamo Kiev, Shaktar Donetsk, Galatasary)

    Randers og bif
    De indtræder begge i 1. kval runde til uefa'en - og de vil begge være seedede. Bif vil også være seedet i en evt. 2. kval runde, mens Randers har en lille chance for at blive det. Der er mere her.
    • 23. juni Lodtrækning til 1. kvalrunde uefa-cup
    • 13. juli 1. kamp 1. kvalrunde uefa
    • 27. juli 2. kamp 1. kvalrunde uefa
    • 28. juli lodtrækning 2. kvalrunde uefa
    • 10. aug. og 24. aug 2. kvalrunde uefa
    Det ser relativt nemt ud for både Randers og bif, og de bør have en realistisk chance for at nå frem til hovedturneringen, selv bif's udebanepræstationer taget i betragtning.

    OB
    OB fik en Totoplads for bronzemedaljerne, det giver dem en travl sommer. De indtræder i 2. toto runde, og skal igennem den og 3. runde for at "vinde" en plads i uefa'ens 2. kvalrunde i august. Deres modstandere er fundet, og det ser således ud:
    • 17./18. juni 1. kamp 1. runde Toto - Vetra Vilnius (Litauen) mod Shelbourne (Irland) og Dinaburg (Letland) mod HB Thorshavn
    • 24./25. juni 2. kamp 1. runde Toto
    • 1./2. juli 1. kamp 2. runde Toto - OB mod vinderen af Vetra-Shelbourne og Hibernian (Skotland) mod vinderen af Dinaburg-Thorshavn
    • 8./9. juli 2. kamp 2. runde Toto
    • 15./16. juli 1. kamp 3. runde Toto (sandsynligvis OB-Hibernian)
    • 22. juli 2. kamp 3. runde Toto
    Kommer OB forbi alle dem, står de med fine kort på hånden, og en sandsynlig seedning i 2. kvalrunde til Uefa.

    Fairplay
    Det er endnu ikke afgjort hvorvidt Danmark er med i Fairplay lodtrækningen om ekstra billetter til uefa'ens 1. kval runde. Men hvis/såfremt/muligvis det lykkes så vil det være Esbjerg eller Silkeborg der kan få pladsen. Lodtrækningen foregår den 4. juni i pausen af U21 EM finalen.

    mvh
    ottesen

  10. #8
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    115

    Re: 3. opdatering: Danske hold i europa 2006/2007

    Alt i alt en god lodtrækning for OB, når man tænker på at de havde mulighed/(risiko) for at trække Newcastle, Villareal, Marseille, Palermo og Hertha Berlin.
    MARtin

    flot og gennemklog og tilpas tyk mand i sin bedste alder

  11. #9
    Tilmeldingsdato
    Sep 2004
    Indlæg
    1,016

    Re: 3. opdatering: Danske hold i europa 2006/2007

    Tak for den meget fine gennemgang af DK chancer i den kommende europæiske sæson, men mener uden at vide det med sikkerhed, at vi slet ikke har en chance i den kommende fair play lodtrækning, da ingen af landets hold har over 8 i gennemsnit.

  12. #10
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    Re: 3. opdatering: Danske hold i europa 2006/2007

    ›Tak for den meget fine gennemgang af DK chancer i den kommende
    ›europæiske sæson, men mener uden at vide det med sikkerhed, at vi
    ›slet ikke har en chance i den kommende fair play lodtrækning, da
    ›ingen af landets hold har over 8 i gennemsnit.

    Det er landet som helhed der skal have over 8 for at deltage i lodtrækningen. Det kan dog nåes endnu pga. landsholdets venskabskampe - og muligvis også U21/EM - uden jeg dog er helt sikker på om de sidste tæller med.

    Min pointe var også blot, at der eksisterer en mulighed, jeg vil ikke kloge mig på hvor realistisk det er.

    Edit!

    Det viser sig at være flere kampe end først antaget; A-kvinde, U/19 kvinde, U/19 og U/21 herre-kampe der spilles inden 1. juni. Der laver uefa den sidste opdatering af deres liste. SIF overhalede Esbjerg på den danske liste, og bliver altså det ekstra hold i uefa'en hvis alt går op i en højere enhed. Altsammen ifølge Sif support her: http://www.sif-support.dk/VisData.asp?ID=4735&M=1

    Er danmark med i hatten, kan SIF blive trukket den 4. juni i pausen af U/21 finalen.

    /Edit

    mvh
    ottesen
    Sidst redigeret af ottesen : 18.05.06 kl. 13:23

  13. #11
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    4. opdatering: Polen, Israel og Ungarn skal passeres

    Danmark endte på 23. pladsen
    Efter at kvalifikationen til europacuppen næste sæson nu er faldet på plads, har jeg luret lidt på, hvad vi skal forvente os af den kommende ec-sæson.

    Sidste år i Europa sluttede Danmark på 23. pladsen i lande-listen. Det betyder, at der i den kommende liga- og pokalsæson endnu engang kun spilles om 3 ec pladser + 1 toto-plads. Du kan se den endelige liste hos Bert Kassie her.

    Ligesom sidste år vil jeg se lidt på, hvad der skal til før Danmark avancerer på landelisten - og dermed kan få flere hold med.

    Dansk avancement i sig selv behøver ikke være en isoleret fordel for FC København, så længe vi ellers kvalificerer os til ec via mesterskabet, pokal eller sølvmedaljer. Men ranglisten er så snedigt indrettet, at lande med få deltagende hold kan avancere mere end lande med mange hold da optjente point divideres med antallet af deltagende hold.

    Den metode betød sidste år en negativ netto-effekt af Esbjergs deltagelse via deres fair play plads, mens eks. Rumænien lavede et kæmpespring op af listen, da to af deres i alt kun tre hold kom helt til uefa-semifinalen. For Rumæninen betyder det, at med kun et yderligere avancement vil de nå 9. pladsen og dermed få deres mestre direkte i CL gruppespillet. Skal det eksempel følges, skal der til at ske noget med de danske hold i europa, og gerne allerede i år.

    ...men er nu faldet til 24.
    En realistisk og aktuel målsætning for Danmark må være at komme op på 21. pladsen, hvilket vil udløse yderligere en uefa-cup plads.

    Danmark er dog på den nye sæsons liste faldet tilbage til 24. bag Ungarn, da 01/02 sæsonen nu ikke længere tælller med.

    Lande omkring 21. pladsen ligger sådan på den nye liste - med de sandsynlige seedninger gengivet fra Bert Kassie.

    Nummer 18 Norge 17.725 point
    Norge kan i år have helt op til 6 deltagere - og ingen af dem bliver Rosenborg pga. af deres middelmådige sæson sidste år.
    • Vålerenga indtræder i 2. kval til cl som seedet - useedet i evt. 3. kval runde og evt. 1 runde uefa
    • Molde i 2. kval til uefa som seedet, useedet i 1 runde uefa
    • Start Kristianssand i 1. kval til uefa som seedet - også seedet i 2. kval, men ikke i evt. 1. runde
    • Lyn i 1. kval til uefa som seedet - også seedet i 2. kval, men ikke i evt. 1. runde
    • Brann i 1. kval til uefa som seedet - også seedet i 2. kval men ikke i evt. 1. runde - Brann kom med på en fair play plads
    • Lillestrøm i toto-turneringen - hvor de dog skal forbi blandt andet Newcastle for at nå uefa'ens 2. kval runde
    Det ligner 5 deltagende hold fra Norge, men med de lave koefficienter til de norske hold vil ingen af dem være seedet i 1. uefa runde, hvilket kan betyde et hurtigt exit. Det kan betyde et skidt år for Norge. Hvis Danmark skal indhente Norge er der dog en difference på 5,275 i koefficient hvilket nok er en del mere end vi kan håbe på.

    Nummer 19 Østrig 17.000 point
    Østrig deltager med op til 5 hold.
    • Austria Wien indtræder i 3. kval til CL som useedet, men seedet i evt. 1 uefa runde
    • Redbull Salzburg i 2. kval til CL som useedet, og altså en potentiel modstander til FCK
    • SV Pasching i 1. runde af uefa som useedet
    • SV Mattersburg i 2. kval til uefa som useedet
    • SV Ried i toto-turneringen - største udfordring for dem er Lech Poznan, og de bør have ok chance for at når 2. kval til uefa
    Der er en forskel på 4,55 i koefficient for at DK kan overhale Østrig, nok igen for meget at håbe på.

    Nummer 20 Serbien-Montenegro 16.833 point
    Serbien deltager med op til 5 hold.
    • Røde Stjerne Beograd indtræder i 2. kval til CL som seedet, useedet i 3. kval til CL og uafklaret seedning i evt. 1. uefa runde
    • Partizan Beograd i 2. kval til uefa som seedet, også seedet i 1. runde uefa
    • Hajduk Kula i 2. kval til uefa som useedet
    • OFK Beograd i 2. kval til uefa som useedet
    • Zeta Gulabovci i toto-turneringen, hvor største potentielle modstander er Villareal
    Det ligner altså 4 hold fra Serbien, og sandsynligvis et par hold i uefa'ens gruppespil. DK er 4,383 efter i koefficient, men Serbien ser ud til at blive svære at fange.

    Nummer 21 Polen 14.375 point
    Polen ligger på præcis den 21. plads som DK skal indtage. De får op til 5 hold med i turneringerne:
    • Legia Warszawa som indtræder i 2. kval til CL som seedet, useedet i 3. CL kval og evt. 1. runde uefa
    • Wisla Krakow i 2. kval til uefa som seedet, også seedet i 1. runde uefa
    • Wisla Plock i 2. kval til uefa som useedet
    • Zaglibie Lubin i 1. kval til uefa som seedet, useedet i 2. kval uefa
    • Lech Poznan i toto-turneringen, største udfordring er SV Ried fra Østrig
    Det mest attraktive for Danmark vil være 5 polske hold der ryger ud på stribe. Det er væsentligt at Polen gør det ringere end Danmark, hvis DK skal kunne hente de 1,925 point i koefficient som DK er bagud. Det vil kræve mellem 6 og 8 turneringspoint mere end Polen i et to-pointssystem for at nå dem.

    Nummer 22 Israel 13.208
    Israel skal også overhales. De får op til 5 hold med:
    • Maccabi Haifa indtræder i 3. CL kval som useedet, uafklaret seedning til 1. runde uefa
    • Hapoel Tel-Aviv i 2. kval til uefa som seedet, også seedet i 1. runde uefa
    • Beitar Jerusalem i 2. kval til uefa med uafklaret seedning
    • Bnei Yehuda i 2. kval til uefa med uafklaret seedning
    • Macabi Petah-Tikva i toto-turneringen hvor største udfordring er græske Ethnikos
    Danmark er 0,758 efter Israel i koefficient, og kan hente dem med blot 3-4 turneringspoint mere, bestemt ikke en umulighed.

    Nummer 23 Ungarn 13.165
    Ungarn får op til 4 hold i turneringerne.
    • DVSC Debrechen indtræde i 2. CL kval som seedet, useedet i 3. CL kval og evt. 1. runde uefa
    • FH Ferhervar i 1. kval til uefa som seedet, useedet i 2. kval uefa
    • Ujpest TE i 1. kval til uefa som seedet, useedet i 2. kval uefa
    • MTK Budapest i toto-turneringen med Kayserispor fra Tyrkiet som største udfordring.
    Danmark er 0,715 efter Ungarn i koefficient, og skal have 2-3 turneringspoint mere for at overhale dem.

    Nummer 24 Danmark 12.450
    DK får op til 4 hold med i europa
    • FCK indtræder 2. CL kval som seedet, useedet i 3 CL kval og evt. 1. runde uefa
    • bif indtræder i 1. uefa kval som seedet, seedet i 2 uefa kval og evt. 1. runde uefa
    • Randers indtræder i 1. uefa kval som seedet, uafklaret seedning til 2. uefa kval men det ligger ikke til at de får den
    • OB skal i toto og har Hibernian som største udfordring for at nå 2. uefa kval. Når de igennem toto'en vil de være seedet her, men ikke i en evt. 1. runde af uefa.
    Realistisk set skal både bif og FCK som minimum i uefa'ens gruppespil før vi kan gøre os forhåbninger om at indhente de foranliggende lande. Man kan naturligvis mene at det bedøvende ligegyldigt, da andre danske hold end de to bare er unødigt og dyrt fyld.

    Nuvel! Både FCK og bif "mister" i år et godt ec-år i de fremtidige klub-koefficienter. Det er sidste sæson at 01/02 "tæller med" og det betyder at begge klubber mister 7,485 point i klubkoefficient. Klubbernes liste svarende til Danmarks 24. plads på lande-listen er den her.

    Som man kan se er bif her nede på 116. pladsen, mens FCK er røget fra 139 til 154 og kun 9,108 i klubkoefficient. Der skal altså med andre ord en del point på kontoen i år, hvis både FC og Danmark skal gøre sig forhåbninger om noget mere i europa på længere sigt.

    mvh
    ottesen

  14. #12
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,625

    Re: 4. opdatering: Polen, Israel og Ungarn skal passeres

    Mange tak for grundigt arbejde! Imponerende.

    Det eneste jeg vil stille spørgsmålstegn ved er, om det på nogen måde er realistisk at få to hold med i UEFA-gruppespillet: det ser ret svært ud mht. den kvalifikation også (men Bif er måske seedede i 1. runde UEFA-kval stadigvæk i modsætning til os?). Anyway, bortset fra et eller andet freakresultat så tvivler jeg på, at landekoefficienten kommer tilbage omkring plads 20 lige foreløbig.
    Vi är inte med för att byta tröjor, ta autografer och se arenor och sånt skit. Oscar Wendt
    Perec's Avatar

  15. De følgende 3 brugere er enige:

  16. #13
    Gobas er offline Pessimist i sit livs form
    Tilmeldingsdato
    Oct 2005
    Indlæg
    1,155

    Re: Danske hold i europa 2006/2007

    Fornemt arbejde! Hvornår trækkes der lod?
    /Gobas

    Jack of all trades
    Gobas's Avatar

  17. #14
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    Re: Danske hold i europa 2006/2007

    ›Fornemt arbejde! Hvornår trækkes der lod?

    23. juni til CL 1. og 2. kval + uefa 1. kval
    28. juli til CL 3. kval + uefa 2. kval

    Flere datoer her: http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/...endar2006.html

    mvh
    ottesen

  18. #15
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    349

    Re: 4. opdatering: Polen, Israel og Ungarn skal passeres

    ›Mange tak for grundigt arbejde! Imponerende.

    ›Det eneste jeg vil stille spørgsmålstegn ved er, om det på nogen
    ›måde er realistisk at få to hold med i UEFA-gruppespillet: det
    ›ser ret svært ud mht. den kvalifikation også (men Bif er måske
    ›seedede i 1. runde UEFA-kval stadigvæk i modsætning til os?).
    ›Anyway, bortset fra et eller andet freakresultat så tvivler jeg
    ›på, at landekoefficienten kommer tilbage omkring plads 20 lige
    ›foreløbig.

    Jep bif ligger til at blive seedet i 1. (rigtige) runde af uefa'en i modsætning til os. Der er mere her: http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/...eeduc2006.html

    Selvfølgelig kan Danmark igen komme op blandt de tyve bedste på listen - så sent som 1999 lå Danmark nummer 12. Der er mere bevægelse i listen end man lige aner. Se evt. den her - meget entydige graf...:
    http://www.xs4all.nl/~kassiesa/bert/uefa/plots.html

    mvh
    ottesen

Side 1 af 8 1234 ... SidsteSidste

Hybrid View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 2010/11
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 135
    Sidste Meddelelse: 25.02.11, 05:17
  2. Danske hold i Europa 2009/10
    By Elver in forum De lange linier
    Svar: 176
    Sidste Meddelelse: 18.12.09, 15:42
  3. Danske hold i Europa 2008/09
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 278
    Sidste Meddelelse: 25.05.09, 20:41
  4. Danske hold i Europa 2007/2008
    By ottesen in forum De lange linier
    Svar: 240
    Sidste Meddelelse: 06.07.08, 20:46

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •