Side 6 af 8 FørsteFørste ... 345678 SidsteSidste
Viser resultater 76 til 90 af 119

Emner: Restaurantanmeldelser

  1. #1
    Tilmeldingsdato
    Nov 2002
    Indlæg
    2,413

    Re: Restaurantanmeldelser

    ›Brunch er der ét sted jeg vil nævne og det er
    Hotel Skt.
    ›Petri
    . Det er godt nok en buffet, men udvalget er lige i
    ›øjet og kæmpe stort. Klart også en bonus at man kan drikke alle
    ›de Bloody Mary’s man kan klare.

    Ikke for at udvande tråden her, men kan du ikke uddybe denne brunch lidt mere?

    Er lidt af en hund efter god brunch, og synes det er yderst sjældent man rammer plet i KBH. De steder hvor den er rigtig god, er det som regel dameportioner. Mine mange års jagt efter den perfekte brunch er overhovedet ikke i nærheden af at være ved vejs ende, men jeg er nok nået dertil at det bliver nødt til at være brunch-buffet, for at jeg kan gå nogenlunde tilfreds derfra.

    På Hilton ude ved lufthavnen har de en formidabel buffet, med stort set alt hvad man kunne ønske sig, inklusiv Ramlösa, et hav af forskellige juice etc. Udover selve buffeten er der også en kok til rådighed for gæsterne, hvor man bare spørger om ikke han lige kan fikse to arme riddere, en omelet eller andet og vupti - få minutter efter kommer han ned til bordet med det bestilte. Den er det foreløbige højdepunkt, og til 165,- er det endda ikke voldsomt mere pebret end de traditionelle og meget mere fattige brunchbuffeter inde i byen, der typisk ligger på omkring 120,-

    For de 120,- får man som regel ét glas juice og kaffe ad libitum, mens Hiltons er inklusiv alt (herunder kokkens fiflerier). Jeg tror forøvrigt bare de kalder deres brunch for morgenbuffet eller noget i den dur. I hverdagene skal man dog være opmærksom på at den kun serveres til 10.30 (tror jeg nok). Jeg har aldrig været der en weekend så jeg ved faktisk ikke om den er åben til senere og om prisen er den samme...

    Nå, men tilbage til spørgsmålene: Hvordan er udvalget på Skt. Petri og hvad ligger prisen på?

    Det er trods alt lidt tættere på mit hjem på Vesterbro, end Kastrup er det...

  2. Den følgende bruger er enig i dette:

  3. #2
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    1,149

    Re: Restaurantanmeldelser

    ››Brunch er der ét sted jeg vil nævne og det er
    ››Hotel Skt.
    ››Petri
    . Det er godt nok en buffet, men udvalget er lige i
    ››øjet og kæmpe stort. Klart også en bonus at man kan drikke alle
    ››de Bloody Mary’s man kan klare.

    ›Ikke for at udvande tråden her, men kan du ikke uddybe denne brunch lidt mere?

    ›Er lidt af en hund efter god brunch, og synes det er yderst
    ›sjældent man rammer plet i KBH. De steder hvor den er rigtig god,
    ›er det som regel dameportioner. Mine mange års jagt efter den
    ›perfekte brunch er overhovedet ikke i nærheden af at være ved
    ›vejs ende, men jeg er nok nået dertil at det bliver nødt til at
    ›være brunch-buffet, for at jeg kan gå nogenlunde tilfreds derfra.

    ›På Hilton ude ved lufthavnen har de en formidabel buffet, med
    ›stort set alt hvad man kunne ønske sig, inklusiv Ramlösa, et hav
    ›af forskellige juice etc. Udover selve buffeten er der også en
    ›kok til rådighed for gæsterne, hvor man bare spørger om ikke han
    ›lige kan fikse to arme riddere, en omelet eller andet og vupti -
    ›få minutter efter kommer han ned til bordet med det bestilte. Den
    ›er det foreløbige højdepunkt, og til 165,- er det endda ikke
    ›voldsomt mere pebret end de traditionelle og meget mere fattige
    ›brunchbuffeter inde i byen, der typisk ligger på omkring 120,-

    ›For de 120,- får man som regel ét glas juice og kaffe ad libitum,
    ›mens Hiltons er inklusiv alt (herunder kokkens fiflerier). Jeg
    ›tror forøvrigt bare de kalder deres brunch for morgenbuffet eller
    ›noget i den dur. I hverdagene skal man dog være opmærksom på at
    ›den kun serveres til 10.30 (tror jeg nok). Jeg har aldrig været
    ›der en weekend så jeg ved faktisk ikke om den er åben til senere
    ›og om prisen er den samme...

    ›Nå, men tilbage til spørgsmålene: Hvordan er udvalget på Skt.
    ›Petri og hvad ligger prisen på?

    ›Det er trods alt lidt tættere på mit hjem på Vesterbro, end Kastrup er det...

    Prisen da jeg var der var et sted mellem 200 og 250, men jeg kan ikke det helt nøjagtigt. Det er idag 195 kan jeg se på deres website. Jeg blev inviteret så jeg bed ikke mærke i det med prisen. åbningtiden kender jeg ikke. Jeg var der kl. 11.00 på en søndag. Det samme var Samuel Holmén, Max von Schleebrugge og Martin Ericsson, med deres koner, kommer jeg i tanke om. Jeg sad med ryggen til dem så jeg mistede ikke appetitten. hehe.

    Hvis jeg skal uddybe så var der alt hvad man kunne tænke sig. Man kan bestille ting fra kokken, der er alt varmt: Pandekager, alle slags æg, pølser, bacon tomater champignon osv osv. Der er kæmpe udvalg af frugt. Kæmpe udvalg af pålæg og det er ikke "pålægger" vi taler om, men lækkert kvalitets halløj. Så er der tjenere til at lave de kaffer man vil have, der er et drinks bord med Champagne og Bloody's som man selv betjener. Der er mindst 3 slags juice, drikker kun appelsin, så så ikke lige de andre.

    Jeg sammenlignede det med andre brunches på cafeer var der bare mere luksus over det og det kan jeg li'.

    Mere kan jeg ikke rigtigt sige. Ellers skal du spørge mig om noget specifikt.

  4. #3
    Tilmeldingsdato
    Jan 2004
    Indlæg
    1,089

    Junk deluxe

    Hvor går man hen når man trænger til junk?

    Man tager i familieboden i fælledparken (ligger for enden af Lersø Parkalle ved Universitetsparken).

    Man kan få en flæskestegssandwich der får englene til at tisse af fryd. Flæskemutter serverer KUN kamsteg; saftig, fedtet og salt som dødehavet. Sværen er så sprød at den nærmest eksploderer i munden og man kan selv vælge tilbehør (standard er rødkål og åkander). Man får en stor sag (kaldet "et flæskehyl" på min arbejdsplads) til 45,-. Den mætter fantastisk.

    Men flæskemutter kan også trylle med hakket oksekød. Bøfsandwichen er ganske enkelt forførende. Hvis man ikke siger noget får man den med det hele. Og her menes DET HELE. 4 slags dyppelse og hele 3 (tre!) slags løg (rå, ristede og bløde) samt åkander. Prisen er 40,-. Man bliver ikke helt så mæt som af det ovennævnte flæskehyl, men så er der jo plads til en is eller lignende.

    Derudover konstruerer hun også udmærkede frikadellesandwicher samt diverse pølser. Pølserne har jeg endnu ikke testet.

    Maden kan nydes i fælledparkens mere "afsondrede" del, hvor den kvindelige del af den danske ungdom lufter ypperlighederne. Især i læseferien.

    Bon appetit,
    Z
    All Criminals Are Bastards

  5. De følgende 7 brugere er enige:

  6. #4
    Tilmeldingsdato
    Dec 2001
    Indlæg
    2,361

    Smag på Sølvgade.

    Jeg har spist Smags sandwich. De har 3 slags, de kan fåes for 98,- på restauranten eller du kan tage en med for 65,-

    Min favorit.
    Unghanebryst, marineret piment og pesto.
    - Man skal ikke være olieforskrækket, men den smager fortrinligt.

    Skinke fra slagter Lampe, brie de meaux.
    - Super god som takeaway sandwich.

    Røget laks fra Vejers Strand, krebsehale-æblesalat.
    - God ifølge kæresten.

    Deres Pariser bøf er også fin. Den er ikke 100% som jeg vil have den, men sådan er det sjældent. Deres pickles er klassa dog.

    Klaus
    Death by football!

  7. Den følgende bruger er enig i dette:

  8. #5
    Tilmeldingsdato
    Nov 2003
    Indlæg
    2,174

    Re: Restaurantanmeldelser

    Engang imellem besøger man en restaurant en aften, hvor man for alvor har set frem til en oplevelse. Nogle gange er det godt, andre gang er det skidt - men tiden op til er i det mindste altid fyldt med spænding. Sådan en dag havde jeg onsdag, hvor jeg var inviteret ud og spise i anledning af en fødselsdag. Turen, troede jeg, gik til et familiested der primært serverer pizza og burgere, og er et hæderligt sted, for hvad det er, men det var altså uden den store interesse at jeg havde takket ja til invitationen.

    Til min glædelige overraskelse var destinationen ikke et pizzasted, men derimod den ny-restaurerede Restaurant Sletten, der som en anden Fugl Føniks opstod i asken på Sletten Kro. Sletten Kro er fra gammel tid et hæderkronet sted, der engang har lavet noget af de fineste mad der kunne opdrives i Storkøbenhavn - jeg har hørt historier om hvordan mine egne forældre fejrede deres bryllup samme sted - men de seneste 15 år har ikke været gode for stedet. Efter stort set hver eneste sæson har stedet måtte skifte ejere, og på grund af beliggenheden er ordet 'turistfælde' blevet fældet som dom over det flere gange. Men det er slut - Formel B har overtaget stedet, og det bliver kørt stramt som fransk/dansk-inspireret Bistro.

    Menukortet er dejlig simpelt, og består af tre prisklasser - forretter til 100 kr., hovedretter til 200 kr. - og Specialiteter, der spænder over Foie Gras til 150 kr., til forskellige former for kaviar, ved 600-700kr. Jeg fik selv den stegte Foie Gras til forret, og det var en sand nydelse. Perfekt stegt men stadig blød og cremet, og med et interessant modspil fra både syltede og saltede danske rødbeder, der var et fint syrligt og sødt modspil til den fede foie gras. Rundt om bordet blev der spist gazpacho med hummer, Stegt Gedeost og en stærkt safrankrydret bouillabaisse, der alle blev nydt, dog var der en udbredt undren over at bouillabaissen, der var lavet primært med fisk fra Øresund, ikke var flødelegeret. Til hovedret fik jeg beuf bernaise - den klassiske, store US-ribeye bøf med hjemmelavede kartofler og vel nok den bedste bernaise jeg har fået indtil nu. Bøffen var perfekt stegt, mør og tung som jeg ved ikke hvad, men alligevel var det nu lidt meget, og den fyldte vel meget i maven før desserten. Fremragende kød, fremragende håndværk - men passer det virkelig ind på en bistro med så stor en bøf? Både og. Til dessert fik jeg en crème brûlée der var simpelthen fantastisk. Sjældent har jeg fået så sprød, blød og rund en dessert, der rundede det hele perfekt af.

    Kaffen der kom til, får mig altid til at undre mig. Der var tale om en stempelkande, og den kom lidt for hurtigt til at jeg kan tro den har trukket helt nok. Desuden var det helt tydeligvis espressokaffe, som kaffen var lavet over - og det giver altså ikke helt samme oplevelse, det giver en lidt bitrere og mørkere smag, som ikke helt fortjener at blive lavet til stempelkaffe. Vinen var derimod fin, en fransk Gewurztraminer var velvalgt til foie grasen, og en Californisk Pinot Noir var et okay valg til kødet.

    En anden gang vil jeg nok vælge en mindre hovedret end bøffen, der i parentes bemærket var en 'Specialitet' til 300, noget lettere ville have gjort sig bedre, da jeg knapt nok kunne forlade stedet på egne ben efter måltidet. Men det var virkelig en oplevelse - service, servering og lokation er helt i top, det samme er både håndværk og råvarer. Og hvad kan man så mere forvente?

    Et rigtig fint sted, som jeg afgjort skal prøve igen. Regningen bongede ud på ca. 3300 til 5 personer - men det var også pengene værd.
    Mvh.,

    NewerNN.
    ----
    "FCK er vor tids svar på Yoyo'en, Buffalo-sko, Pokemon-kort eller Burberry halstørklæder."

  9. De følgende 2 brugere er enige:

  10. #6
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,589

    Re: Restaurantanmeldelser

    Samlet antal kokkehuer: 5 ud af 5.
    Hvis tråden skal være bare LIDT troværdig, nytter det ikke noget at give topkarakter til et flæskestegeri med store portioner, hvor sympatisk det end er..
    Alcohol gives you the ambition to do anything, while simultaneously taking away your ability to do so.
    Pabres's Avatar


  11. #7
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    296

    Re: Restaurantanmeldelser

    ›Hvis jeg skal komme med et bud på en anbefalesværdig restaurant,
    ›så vil jeg hermed foreslå Restaurant Klubben på Vesterbro, der
    ›serverer gode og solide retter, der desuden er i topkvalitet
    ›smagsmæssigt.

    ›Restaurant Klubben er beliggende på Enghavevej 4 på Vesterbro og
    ›det er en restaurant, der er meget populær for sine meget gode
    ›retter, der bliver serveret i store portioner. Indehaverne af
    ›Restaurant Klubben er Daniella og Per Krog, og de har oparbejdet
    ›en god kundekreds, blandt de lokale på Vesterbro og i
    ›Hovedstadsområdet med de kendte danske retter. En af
    ›specialiteterne på Restaurant Klubben er Stegt Flæsk, der
    ›serveres ad libitum. Og lad det være sagt med det samme: Alle
    ›retter bliver serveret på fade, så man kan selv bestemme
    ›hvormeget man kan spise. Desuden er priserne meget rimelige, set
    ›i forhold til madportionerne.

    ›Da menukortet er ret omfattende, har jeg valgt at vedlægge linket
    ›til Restaurant Klubben, som man så kan studere nærmere:
    www.restaurant-klubben.dk

    ›Jeg har været på Restaurant Klubben en del gange, både alene og
    ›sammen med mine venner og tidl. arbejdskollegaere. Og de har også
    ›været tilfredsse med Restaurant Klubbens gode og høflige
    ›betjening, for tilfredsse kunder er glade kunder, der kommer
    ›igen.

    ›Jeg vil derfor varmt anbefale Restaurant Klubben næste gang, man
    ›skal i Parken til FCK-kamp, for man skal bare ud og have Linje 3A
    ›ud til Østerbro, når man skal videre til Parken.

    ›Restaurant Klubben har åben fra klokken 12:00 til 22:00 og der er
    ›åbent hver dag. Bordbestilling skal foretages på 33 31 40 15.

    ›Samlet antal kokkehuer: 5 ud af 5.

    Min kæreste har arbejdet på benævnte restauration. Jeg kan tilføje, at de stiller flæsk ud igen, hvis det ikke bliver spist op, og alt grønt på tallerkenen er genbrug. De skylder iøvrigt min kæreste 1200 kr. Hvis i har lyst til at spise der, så be my guest. Jeg kommer der aldrig igen. TSK TSK Klebben

    Pede
    Sidst redigeret af Pede : 13.03.10 kl. 03:08

  12. #8
    Tilmeldingsdato
    Oct 2002
    Indlæg
    1,589

    Fiskebaren i Kødbyen!

    Jeg var på Fiskebaren i Kødbyen http://www.fiskebaren.dk/da/fiskebaren.php Onsdag sammen med 3 andre og var faktisk lidt skeptisk efter historier om dårlige østers ( selvom de bare var meget uheldige og intet kunne gøre ) og latterligt små potioner.

    Vi havde bestilt bord kl. 19:00 og fik det lige til tiden, lokalet var holdt i en meget rå Københavnerstil, men gennemført og med sin helt egen uformelle charme, og med et klientel hvor størstedelen var afslappede, men trendy mennesker, og stedet var meget velbesøgt hele aftenen.
    Jeg var i bil, men mine gæster fik en Mojito og to gin tonic og jeg en Cola, alt hurtigt serveret af en opmærksom og smilende tjener, noget der gik igen hele aftenen. Vi startede med 3 gange fish and chips og en torskerovn stegt i egen buks :O/, desuden bestilte vi en omgang af deres store potion blåmuslinger fra Holbæk fjord, dampet i Æblecider og med friske urter.

    Fish and chipsne kom i avispapir, en herlig detalje og smagte ok, omend den hjemmerørte remoulade var noget kønsløs og de fritterede asparges kartofler var lidt ligegyldige, torskeroven smagte efter sigende rigtigt godt, og portionerne var ok størrelse, Muslingerne derimod var fantastiske og by far de bedste jeg nogle sinde har fået, velsmag og duftende og i en ypperlig suppe, og med et herligt strejf af citrus, vi skulle godt nok bede om brød, men det kom med det samme og af flere omgange, til denne herlige ret fik vi en italiensk let boblende hvidvin,frisk og lækker til fisk og skaldyr, vand kom bare i lind strøm fra tjeneren, god stil.

    Til hovedret fik vi to gange Brosme og to gange Skærising, alle serveret med en meget lækker blomkålsgratin tilsat sorte vintertrøffel og en lækker persillecreme, desuden var der lidt forskellige rodfrugter, alt SUPER velsmagende og nøje afstemt, helt fantastisk og samtidig en fryd for øjet, portionerne vel ikke kæmpestore men ok og samme størrelse som mange andre steder, helt i orden...

    Desserten var for mit vedkommende Engelsk lakrids i småbrud, frosset med tøris i bedste monokulær gastronomi stil, og med en hvid chokoladeis drysset med estragon blade, det virkede bare, hold da op en fest i munden det gav, og min gæst der spiste æbleis/kompot med saltet karamel og frozen yoghurt så lige så salig ud som mig.

    vi fik div kaffe til, ikke specielt ophidsende hverken i smag eller servering, en skam da det er en nem måde at sætte den sidste prik på.

    Regningen lød på 2200.- hvilket må siges at være i den ABSOLUT rimelige ende for så vellykket et måltid til 4 voksne og jeg kan kun anbefale at bestille bord derinde, hellere før end siden og 4 stjerner ud af 5 fra mig, forret,kaffe og manglende brød fjerner lige den sidste stjerne men det fjerner ikke indtrykket af et holdbart, tjekket og gennemført koncept af den slags der gør København til så fed en by.
    Sidst redigeret af Pabres : 26.03.10 kl. 00:28
    Alcohol gives you the ambition to do anything, while simultaneously taking away your ability to do so.
    Pabres's Avatar

  13. #9
    Tilmeldingsdato
    May 2005
    Indlæg
    406

    Re: Restaurantanmeldelser

    Efter at have nydt godt af denne tråd, så tænkte jeg det var på tide at komme med mit eget bidrag. I fredags skulle et gammelt regnskab gøres op, en middag tabt i en golf match, hvor vores hold tabte middag til 5 venner på det modsatte hold skulles nydes. Vi var derfor 10 gode venner der skulle ud og spise.

    Efter at have hørt meget positivt om stedet, MASH, og det var en mandeaften ude, så måtte et steakhouse lige være stedet. Vi har før spist på Rasmus Oubæk i St. Kongensgade, og havde læst han var medejer af MASH, og disse oplevelser sammenholdt med hans (Rasmus Oubæk) Bøf Bearnaise der ved disse lejligheder været i verdensklasse gjorde vi besluttede os for MASH.

    Først negative indtryk kom desværre allerede da aftenen skulle bookes. Vi havde alle siddet og kigget på deres hjemmeside, hvor man kunne vælge mellem en del forskellige slags kød, startende fra omkring 265 kr. og fundet et stykke kød vi godt kunne tænke os, men dette var desværre ikke muligt.

    Stedets koncept består af et rigtig godt stykke kød, hvor man så kan vælge mellem Fries, Chili Fries, Onionrings og Macharoni & cheese. Dertil vælger man så sauce og evt. grøntsager. Men som sagt var det en herreaften, og grøntsagerne blev selvfølgelig droppet.

    Nå, men problemet ved selve bookingen bestod i, at når man som os, åbenbart, var et større selskab (10 personer!!??), så skulle vi forudbestille vores mad, og sammes stykke kød. Derfor ingen mulighed for at vælge individuelt. Det samme med desserten, som der ellers var 5 forskellige af, hvor vi ligeledes skulle spise det samme.

    Det synes jeg simpelthen er for ringe, når man tager deres opgave i betragtning. De skal altså bare stege forskellige slags bøffer, og ikke store komplicerede anretninger. Vi fik dog mulighed for at blande Fries og Chili Fries.

    Dog skal det så også siges, at det var eneste negative oplevelse. Da vi ankom blev vi pænt taget imod, og ført til et privatrum, hvor det kun var os der sad, og god med bordplads og store læderstole. Stedet er helt gennemført i indretningen med mørke læder sofaer og en stil deres passer perfekt til konceptet.

    Vi havde bestilt en amerikansk ribeye på 400 gr. til en pris på 360 kr. (mener jeg). Denne blev serveret helt suverænt lækker. Dejlig saftig og en fantastisk smag. Tror aldrig jeg har fået så velsmagende en steak. Til steak'en fik vi blandede Fries samt massere af deres rigtig gode bearnaise. Intet kunne sættes på dette måltid. Der blev serveret en god rødvin, men fik desværre ik helt styr på denne del. Synes at huske den var sydafrikansk.

    Desserten var et stykke chokolade kage med friske bær tilog is. Denne var ligeledes rigtig god, og sammen med kaffe og en cognac gled den hurtigt ned.

    Tror vi endte ud med en pris på omkring 10.500 kr. for det hele inklusive, hvilket egentlig ikke er helt vanvittigt, hvis man regner prisen pr. person, og vin var der rigeligt af. Eneste malurt i bægeret omkring dette sted fra min side er deres noget kantede måde at køre tingene på, det virker ikke videre kundevenligt, og var egentlig lige ved at gøre vi valgte det fra igen.

    Men stedet må jo køre godt, der var iøvrigt alt udsolgt, når man kan tillade sig at holde så hårdt på den del. De får ihvertfald 4 ud af 5 stjerne herfra for selve madoplevelsen. Den anden del må altså kunne gøres mere fleksibelt.

    Håber ovenstående kan være til brug for andre.

  14. Den følgende bruger er enig i dette:
    MSP

  15. #10
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,272

    Re: Restaurantanmeldelser

    På samme måde som mange i denne tråd har anbefalet gode steder vil jeg her fraråde at besøge et sted.

    I dag besøgte jeg Victors i Malmø. En, ved første øjekast et ganske gedint spisested, men vi skulle blive slemt skuffede.

    Folk der kender Lilla torg vil vide der er mange serveringssteder om budet. Hos Victor skulle vi vente på en tjener ville anvise os plads. En tjenerflok på 7 skulle sørge for gæsterne i deres ude servering, der indrømmet, lå hyggeligt, i skyggesiden af "Lilla torg". Men flokken af tjenere fik personalet på Sommersko hjemme i København til at virke åbne og imødekommende. Da vi endelig var blevet anvist bord og havde fået menukortet valgte en af tjenerne at skille det bord vi sad ved, med bestik, glas og borddekoration på. Dette gik selvsagt ikke efter planen hvorefter vi måtte gribe flyvende glas og gafler.

    Da vi endelig får bestilt, forretterne sprang vi over og gik direkte til hovedretten, Ryggbiff (205:-), tjeneren vidste åbenbart via dennes telepatiske evner hvordan jeg ønskede den. Så der var jo ingen grund til at spørge mig om den skulle være gennemstegt, rød eller medium.
    Min medspiser valgte Stekt Lax (175:-).

    To retter der ikke burde tage lang tid at tilberede. Alligevel holdt vores svenske broderfolk, min medspiser og jeg, hen i 45 minutters åndeløs spænding før en tjener kom hen til os og bemærkede vi endnu ikke havde fået vores mad, deri måtte vi give hende ret, køkkenet havde glemt os.

    Da vi endelig får serveret er vi løbet tør for drikkevarer, men tør simpelthen ikke bestille nye, af frygt igen at skulle vente på Godot.

    Da jeg kigger ned på min tallerken bliver jeg målløs, et stykke kød der åbenlyst er stegt på en stegeplade ligger forkullet, med konsistens som en gammel skosål, oven på et par kvaster broccoli, lidt gulerødder og squash, der igen svømmer i noget der kunne minde om rødvinssky, til herligheden hører en bearnaise kokken ikke engang har formået at tilberede, man serverede skilt sovs! Aldrig har jeg set mage! Egentlig burde man vel her have sendt tallerkenen tilbage til køkkenet? Jeg turde bare ikke.

    Min medspisers laks var vist udmærket, der kom ikke meget brok fra den side af, derimod var kartoflerne noget af det mest kønsløse jeg længe har oplevet, hårde og uden smag. Helt ærligt? Hvor svært kan det være at koge og servere en kartoffel?

    Brd. Price har følgende opskrift:

    Bring kartoflerne i kog i godt saltet vand, gerne tilsat urter som løvstikke, dild eller måske rosmarin. Lidt korianderfrø er også godt. Lad kartoflerne koge i 5 minutter og træk dem så fra ilden og lad dem trække færdige under låg i yderligere 10-15 min. eller til de netop er møre.

    Hæld vandet fra og server dem fra gryden med rigeligt køligt smør af højeste kvalitet og det bedste salt du kan få fat på.
    Skulle man selv have lyst til at besøge dette rædselskabinet kan man jo kigge ind på deres hjemmeside www.victors.se her er vist både ruteanvisninger og noget der skulle ligne et menukort.

    Pris for en gennemført dårlig oplevelse: 468:-. Behøver jeg at sige at vi pænt takkede nej til tilbuddet om dessert og kaffe efterfølgende?

    En ting er sikkert, jeg sætter ikke mine ben hos Victor igen.

    Edit: Når jeg efterfølgende har googlet stedet, finder jeg ud af det jeg i dag har oplevet åbenbart ikke er unormalt hos Victors
    Sidst redigeret af jeske : 17.06.10 kl. 22:28
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar

  16. Den følgende bruger er enig i dette:

  17. #11
    Tilmeldingsdato
    Sep 2006
    Indlæg
    20

    Re: Restaurantanmeldelser

    The BBQ SHACK + THE TACO SHOP


    The Taco Shop ApS - www.thetacoshop.dk
    Nyelandsvej 65, Frederiksberg - 2088 9487


    Er du rådden det er god mad, har været stor fan af Taco shop i årevis, og forleden så jeg de havde åbnet en lille side gesjæft ved siden af.

    Der er enkelte pladser til man kan side der inde og spise(dog er det muligt at medbringe i Taco shop), ellers er det primært ud af huset.

    Der er ikke så meget at vælge i mellem, ud fra mit hoved er det vist kun BBQ ribs, pulled pork, beef and buffalo wings og nogle forskellige sideting såsom refried beans, coleslaw, bagt kartoffel, and mac&cheese.

    Ud over det kan man købe det sædvanlige Coca-cola show, og de sædvanlige amerikanske øl mærker.

    Det største minus er at butikken kun har åbent ons-søn.

    Prislejet ved jeg ikke, personligt syntes jeg ikke det er dyrt, men det kan måske være andre synes det, men generalt får man kvalitet og kvantum får pengene.
    Sidst redigeret af valbymaleren : 04.07.10 kl. 20:00

  18. De følgende 5 brugere er enige:

  19. #12
    Tilmeldingsdato
    Oct 2003
    Indlæg
    2,272

    Re: Restaurantanmeldelser

    Ovenpå min seneste madoplevelse hos Victors har jeg været lidt tilbageholdende.

    Men da jeg i dag gik på jagt efter en cafeburger hos Halifax fik jeg alligevel ombestemt mig ned af Larsbjørnsstræde, det blev ikke Halifax, men i stedet La Galette.

    Efter at have læst en del anmeldelser af stedet, bl.a. på AOK.dk syntes jeg stedet lød lige vel "fransk". Men jeg er ærlig talt ved at være træt af den Københavnske cafeburger der i dag er at finde på alle menukorte i byen, der må simpelthen noget nyt til.

    La Galette byder på pandekager, noget der nok ikke kommer som den store overraskelse for den fransk kyndige, men ikke pandekager som vi i Danmark kender dem, fra Rasmus Klump, Rådhuset eller mormor. Samtidig ligger restaurenten tilbagetrukket fra gaden, med nogle siddepladser udenfor under vinstokkene eller indenfor i det lille lokale, hvor man kigger lige ind i køkkenet.

    Det er pandekager lavet på boghvede og de fungerer som underlag for det fyld man nu vælger. Mit valg faldt på Obelix. (Hakkebøf, æg, tomat, løg, salat og dressing - 85,-) og en kop(!) æblecider (40,-), tydeligvis lagret på træfade og med en røget eftersmag. Ikke noget Somersby her!

    Bestillingen foregik på dansk, men det var tydeligt, at tjeneren - der også var kokken - havde foretrukket det hele foregik på fransk, men da mit franske begrænser sig til "Bonjour" måtte det gå som det gjorde. Jeg fik forholdsvis hurtigt min pandekage og på den lå en hakkebøf, med et spejlæg ovenpå og en portion salat med en sennepsdressing. Pandekagens konsistens var blød, lidt sej, men ellers præcis som sådan en skal være.

    Men stedet vinder helt klart på sin atmosfære! Der tales fransk og personale fra l'éducation nationale, der ligger på den anden side af gaden, kom ind for lige at vende verdens situationen over et glas Ricard.

    Som jeg startede med at nævne har jeg læst mange anmeldelser på internettet af stedet. Spredningen er dog ret stor, 1/3 giver kun stedet 1 stjerne, 2/3 giver dog topkarakter. Mange af de personer der giver stedet 1 stjerne har alle oplevet det samme, for dem, ubehøvlet personale. Det oplevede jeg intet af i dag.

    Jeg kan varmt anbefale stedet som et afvekslende alternativ til burgeren og er man ikke mæt kan man da lige tage sig en af de søde dessertpandekager.
    Sidst redigeret af jeske : 07.07.10 kl. 09:16
    KAUF’ ODER STERBE!!!
    jeske's Avatar


  20. #13
    zebos er offline can't put this day back
    Tilmeldingsdato
    Jan 2002
    Indlæg
    2,837

    Re: Restaurantanmeldelser

    Jeg har så i dag (eller nu går) været på Public House, der er en såkaldt gastropub. Derudover hører den under "kæden" Cofoco:

    http://www.cofoco.dk/publichouse_dinner.php

    Til forret fik vi krabbe med avocado og lækre sprøde hvide asparges:
    Crab, avocado, lettuce and white asparagus 49.00

    Til hovedret fik kæresten denne:
    Crisp monkfish cheek, black pudding, silverbeets 117.00 + Green salat
    og jeg denne:
    Grilled onglet steak, bone marrow, shallots 94.00 + New potatoes

    Vi fik følgende at drikke:
    Kæresten: still/ sparkling 50 cl. 20.00
    - 5 kr. goes to the Danish Red Cross
    jeg: Ølfabrikken Brown Ale 45.00

    Vi sprang desserten over.

    Det blev cirka 500,00 alt i alt og maden smagte fantastisk godt og var vellavet. Derudover var personalet utroligt flinke. Eneste minus var at tjeneren kom ind med to gange pomfritter i stedet for én gang nye kartofler, men det lavede han dog hurtigt om og lod pomfritterne stå uden ekstra betaling. Pomfritterne var dog standard pomfritter og ikke noget at råbe hurra for, tilgengæld var de nye kartofler utroligt lækre og med god smag.

    Jeg giver 4/5.

    Mvh

    zebos
    At the first world's fair, the 1851 Crystal Palace Exhibition in London, trinkets abounded, everything from handbills to small cards, all emblazoned with the image of the Crystal Palace.

  21. Den følgende bruger er enig i dette:

  22. #14
    Tilmeldingsdato
    Mar 2002
    Indlæg
    1,899

    Re: Restaurantanmeldelser

    Meleé på Frederiksberg
    http://melee.dk/
    læs mere her: http://www.fri.dk/gastronomi/simre-salabim

    Var der med kollegaerne en torsdag aften.

    Lokalet er hyggeligt og intimt, og det er de 3 ejere som står for det hele, så ikke nogen ligeglade tjenere.
    Menukortet skifter afhængig af årstiden.

    Forret:
    Jeg fik Røget laks med æble & porre i vinaigrette for 75,- mens mine kolleger fik Braiseret kalvebrissel med Puy-linser & gulerod til 85,-
    En enkelt kastede sig over Champignon-suppe med kartoffel & løvstikke til 70 kr.

    Der var tilfredshed hele vejen rundt, dog vil jeg mene at tilbehøret til min laks, nok var lidt for køleskabskold.
    Til forretten fik vi lidt champagne/rødvin.
    Rødvinen som også gik igen til hovedretten var en 2006 Claudio Alario Barbera d'Alba Valetta til 375,- hvilket primært skyldes at chefen er til italienske vine.

    Hovedret fik vi dagens ret, som var oksetyksteg med tilbehør..som bla. var ½ guldborg æble og selleri.
    Jeg fik ikke fat på hvad den kostede.

    En enkelt fik Kalvebov i skysovs med kalvebacon, løg, en slags ’gremolata’ & kogt spelt kr. 165 og det var bestemt også lækkert!

    Desserten var Blommer med mørk, bitter chokolade kr. 65,- og den var lækker, og godt fulgt op med en dessertvin, som jeg ikke fik navnet på, men med kyndig vejledning fra den af ejerne som er vinmanden, så var det alt i alt en dejlig aften.

    Maden får 5 stjerner, for jeg synes det var super... men tilhængere af lette sommerretter vil nok synes det er voldsomt.
    Vinvalget var godt matchende.

    God stemning og dejlig mad udløser en klar anbefaling op topkarakter herfra.
    Priserne er i den lidt dyre ende, men vi spiste 10 mennesker for ca. 7000 kr. incl vin, som vi vidst nok fik lidt naborabat på! :-)

    Mattsson #1988
    "Naaaj, der er ikke tale om gummiben, det har der ikke været på noget tidspunkt og det bliver der ikke igen"
    Mattsson#1988's Avatar

  23. Den følgende bruger er enig i dette:

  24. #15
    Tilmeldingsdato
    Aug 2008
    Indlæg
    67

    Re: Restaurantanmeldelser

    I forbindelse med en fødselsdag, var jeg og fem venner ude for at spise hos Wokshop på Ny Adelgade, tæt på Kongens Nytorv. Wokshop er en restaurant inspireret af det thailandske køkken. Selve restauranten er indrettet meget moderne, og har et gennemført østasiatisk præg. Dog så gennemført, at man skal være opmærksom på, at der ikke er så højt til loftet. Jeg er 187 cm høj, og jeg skulle bukke mig flere gange, ved bare at navigere mig rundt derinde.

    Ingen af os havde i forvejen spist på restauranten, dog havde en i selskabet hørt positiv omtale af restauranten fra en bekendt. Beliggenheden iht. vores videre færd lørdag aften, samt et spændende menukort, gjorde at vi valgte at spise der, på trods af, at det ikke er muligt at bestille bord. Dette medførte også, at da vi ankom, så fortalte tjeneren os, at der var en halv times ventetid på et bord. Nå ja, fred være med det, Fat Tuesday bar lå lige overfor. Tjeneren tilbød endda at ringe til os, når der var et bord klar, hvilket var en ganske fin service. Vi havde også valget, at blive siddende i Wokshops egen lille bar på førstesalen, men da den hverken så særlig hyggelig, eller bemandet ud, så valgte vi altså at tilbringe ventetiden på den anden side af gaden.

    Da vi blev ringet op, og fik anvist vores bord, fandt vi ud af, at vi seks gutter, der godt nok ikke er særlig små af størrelse, men heller ikke ligefrem omvandrende kødbjerge, kom til at sidde ret tæt. I hvert fald de af os, som ikke havde fået pladser for enden af bordet. Bordene var ganske enkelt udstyret med ret spartansk udseende træbænke, der tilmed var uden ryglæn. Selvom jeg ikke har noget imod en vis intimitet, så var det ikke særlig komfortabelt. Jeg havde hellere foretrukket en havestol, og denne trang blev forstærket eksponentielt med den mængde tid, som jeg sad på de bænke. Men nok om dette, nu til selve maden.

    Vi startede alle seks ud med en forret. Efter vi havde bestilt, havde tjeneren forberedt en lille negativ overraskelse til os, i form af at det ikke var muligt at servere maden samtidigt, og vi derfor skulle sidde og spise forskudt. Jeg ved ikke om det var normal kotume på Wokshop, men det lykkedes ikke os at få maden samtidigt, selv om vi havde bedt pænt om det. Langt fra optimalt, når vi alle havde opbygget en ret god appetit - for at sige det mildt. Dertil forsvinder lidt af hyggen altså af, at man som den første der modtager sin ret, skal sidde og spise alene, mens de andre i selskabet sidder og kigger. Og man kan jo ikke bare lade maden stå og blive kold.

    I mit tilfælde bestilte jeg Kylling satay (grillede kyllingespyd, marineret i karry og kokos). Kyllingen fået lidt for længe på grillen, og havde af denne årsag mistet lidt for meget smag efter min mening. Noget, som den ellers glimrende hjemmelavede peanutsauce, ikke kunne rette op på. Jeg betalte 60 kroner for de tre forholdsvis små spyd, og selvom 60 kroner normalt ikke er alverden for en forret, så var prisen faktisk ret pebret ift. resten af menukortet, hvor den dyreste hovedret, ikke kostede mere end 130-140 kroner. Jeg var ikke imponeret, og havde generelt fået et ret dårligt indtryk af restauranten på dette tidspunkt. Der var blandt resten af selskabet også undren over forretterne, hvor man havde forventet mere. Smagsmæssigt, var jeg dog den eneste der havde noget at påpege negativt, men det var ikke fordi, at forretterne virkelig rev tæppet væk under fødderne hos de andre. Bestået, uden at være prangende.

    Til hovedret valgte jeg at bestille Thai green curry el. kaeng khiao wan gai (Grøn karry med kylling, kokosmælk, bambusskud, bønner, thailandsk aubergine og basilikum). Efter forretten vidste jeg ikke længere om jeg skulle være forventningsfuld, eller om jeg bare skulle håbe på, at det var godt nok til at spise mig mæt og så kalde det et restaurantbesøg. Til mit held, så blev jeg meget overrasket, da maden kom på bordet. Ikke kun på grund af, at vi fik serveret den nogenlunde samtidig, på trods af køkkenets manglende koordinationsevne. Alle retter så utroligt indbydende ud, i forhold til hvad jeg har været ude for af thaimad på restauranter tidligere. Dertil var smagen rigtig god, kokken havde heldigvis ingen sympati med personen, der bestilte retten, for den var noget mere krydret, end hvad man normalt oplever i Danmark, hvis man selvfølgelig ikke har givet instruktioner til tjeneren. En virkelig glimrende hovedret, og kvaliteten af råvarerne er helt i top. Dertil var der heller ikke sparet på portionen. Prisen for denne herlighed, var ikke mere end 119 kroner, hvilket må klassificeres som decideret billigt i min overbevisning. En hovedret jeg varmt kan anbefale.

    Jeg kan tilføje, at mine venner også var svært tilfredse med deres hovedretter, og selvom vi plejer at være noget højlydte når vi er sammen, så har jeg aldrig nogensinde oplevet at vi har kunne været så stille, når vi har spist sammen.

    Efter maden var tjenerne opmærksomme på at vi havde spist op, og at der nu skulle ryddes af bordet. Lidt for opmærksomme efter min smag, da vi med det samme blev spurgt om vi ville have regningen med det samme. Jeg bryder mig ikke om, at det er tjeneren der spørger om betaling med det samme. Selvom man på dette tidspunkt nærmest var blevet godt stiv i ryggen grundet det manglende ryglæn, og følelsesløs i røven af træbænkene, ville vi nok egentlig have foretrukket at synke maden der, eventuelt med endnu en Singha og derefter bede om en regning. Der var på dette tidspunkt ikke engang halvfyldt i restauranten, der var over en halv time til at stedet lukkede ned, så at skynde på os, undrer mig lidt.

    Samlet set, vil jeg give Wokshop... tre ud af fem stjerner. Det er ikke de tre allerstørste stjerner i verden, men heller ikke de allermindste. Helhedsoplevelsen er godt nok en blandet pose bolsjer. Serviceniveauet og tjenerne trækker godt ned, på trods af anstrengte smil og en vis venlighed, fornemmede man sig ikke rigtig godt velkommen, og der var ikke meget professionalisme over dem. Det er helt klart maden, som Wokshop kan markedsføre sig på. Selvom forretterne på ingen måde imponerede, så er hovedretterne bestemt en oplevelse værd. I hvert fald til de penge. Set bagefter, så kan jeg da godt se, at stedet måske indikerer mere value for money, end jeg troede, men jeg havde heller ingen idé om prisniveauet før vi spiste der. Vi endte med en 1600 kroner for seks personer. Bestemt ikke dårligt for god mad med drikkelse i indre København.

    Jeg vil ikke anbefale stedet, hvis man skal ud og spise formelt. Til gengæld er det et sted, som jeg især tror tiltrækker kærestepar eller venner, der eventuelt skal videre ifm. fodbold, koncerter, teater eller lignende. Til dette formål, så er Wokshop noget nær ideelt.
    Med venlig hilsen,

    Yodtam.

  25. Den følgende bruger er enig i dette:

Side 6 af 8 FørsteFørste ... 345678 SidsteSidste

Hybrid View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Tags for this Thread

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •