›Nej, det vil ikke være a-ok, men det er ikke så svært at mudre
›definitionerne i en grad, så man kan slippe af sted med en
›mission, der i hver fald som
udgangspunkt går ud på at slå
›Osama ihjel. Hvis man gør tankeeksperimentet, at amerikanerne
›havde angrebet Osamas hus med en drone i stedet for med
›DEVGRU-soldater (eller hvem det lige er, der bankede på døren),
›så var man sluppet for ubehagelige moralske kvababbelser i det
›tilfælde, at Osama med flere måske overgav sig. Eller, hvis man
›forestiller sig, at en DEVGRU snigskytte havde dræbt Osama? Eller
›hvis man forestiller sig, at Osama havde været at finde på et
›skib, som blev torpederet uden varsel af en ubåd?
›
›I alle fald er spørgsmålet, om Osama og Co. er at betragte som
›velorganiserede, men civile (formodede) forbrydere, som bør
›håndteres af det civile retssystem, og som derfor nyder den
›basale beskyttelse mod tilfældig rettergang som den universelle
›menneskerettighedserklæring giver dem, og hvor ordenshåndhævernes
›magtanvendelse ligeledes er begrænset af civil lov, hvor
›dødbringende magt som regel kun må anvendes i tilfælde af
›overhængende livsfare;
eller om de er at betragte som en
›fjendtlig, krigsførende styrke, der nok har krav på
›krigsfange-status skulle de overgive sig, men som er åben for
›lovlige angreb med det fulde arsenal som et moderne militær kan
›frembringe. (Der er selvfølgelig visse begrænsninger, og alle tre
›hypotetiske eksempler i foregående afsnit er faktisk på grænsen
›af det lovligt teoretiske tilladte, men så bliver det først
›rigtigt teknisk, for slet ikke at tale om at verdensrekorden for
›sætningslængde i forvejen var slået, og der må være grænser for
›den slags).