Ja, hvis jeg skal fortsætte med at komme med mine børn, har jeg da et par betragtninger. Jeg ved ikke, om dette er den rigtige tråd, men måske en behjertet sjæl kan svare eller kommentere alligevel:
Jeg er kommet på Familietribunen de sidste 7 år med mine børn, altså fra den gang den lå på B. De har siddet på skødet. Jeg har betalt dem ind. Og de har været medlemmer af DUL. Jeg har sæsonkort
DUL-medlemskabet kostede/koster såvidt jeg husker ca. 85 kr. om året og gav indtil sidste sæson adgang til samtlige hjemmekampe bortset fra kampen mod bøf. Så langt så godt.
Pludselig ved indeværende sæsons start sad jeg som sædvanlig og ledte febrilsk efter et link på hjemmesiden, så jeg kunne hente mine børns billetter. To stk. pr. barn så de kunne tage en ven med. Dælme' en god idé. Men nej - intet link. Ringede til Fanklubben og fik oplyst, at Fanklubben i år ikke med klubbens ledelse har kunnet forhandle flere billetter hjem end til fire kampe, og at jeg i stedet måtte købe et sæsonkort til mine børn. Det svarer til en prisstigning på 500 % pr. barn, og så kan de ikke længere tage en ven med. Jeg var målløs. Fanklubpigen talte meget lavt, og oplyste, at jeg ikke var den eneste, der var frustreret. Hun skulle nok bringe min frustration videre op i systemet. Det handler jo om flere penge i kassen, mere end det handler om fanpleje.
Da vi i efteråret havde en del aftenkampe, og da jeg simpelthen nægtede at acceptere en så høj prisstigning, har jeg nøjes med at købe billetter til mine børn fra gang til gang. Vi kan jo ikke bare blive væk. Jeg sidder så alene på Familietribunen (på mit sæsonkort), når børnene ikke er med, med mindre jeg skider på det og køber en billet til en sektion, hvor jeg kender nogen. Endnu flere penge i klubbens kasse.
Det har sgu' været ufedt i efteråret. Men nu bliver det værre. For børnebilletterne kostede i efteråret 50 kr. printselv. Nu har FCK.dk så overtaget salget fra billetlugen.dk, og så kommer der et gebyr på 20 kr. oveni. 70 kr. skal jeg nu lægge pr. hjemmekamp. Sidste år fik jeg samtlige hjemmekampe for 85 kr. FLOT FCK. Endnu flere penge i kassen.
Klubbens grådigheden har ikke gjort mine oplevelser på Familietribunen gode eller bare bedre, og prisstigningen, og det forhold at DUL-medlemmer ikke har kunnet tage en ven med, har betydet, færre loyale fans på tribunen, og at FCK derfor har givet mange billetter væk til hver kamp. Tribunen skal jo fyldes op. En tribune fuld af folk, der ikke er vant til at gå til bold, gør heller ikke oplevelsen bedre, men de køber nok flere elendige Parkdogs.
Så tilbage med DUL-medlemskab, der giver fuld adgang til alle hjemmekampe, det vil gøre MIN oplevelse bedre i Parken.
Ps. I dag læser jeg så på
hjemmesiden, at DUL-medlemmer skal hente deres billetter hos Fanklubkontoret. Har jeg misforstået noget? Kan mine børn fortsat komme til bold på deres DUL-medlemskab?
Pps. Jeg ved godt, at et halvsæsonkort er tjent hjem på 4 kampe, men sammenlignet med sidste år, er det fortsat en skodløsning.
EDIT: Ok, så har jeg indebrændt pløjet hele hjemmesiden igennem og fundet ud af, at det er
DUL-dag i morgen (kampen mod esbjerg de 28. februar), og at mine børn har adgang via deres medlemskab. Det er da noget.