Viser resultater 1 til 15 af 78

Emner: Danske hold i Europa 2015/2016

  1. #9
    Tilmeldingsdato
    Jan 2015
    Indlæg
    3,596

    Re: Danske hold i Europa 2015/2016

    Update:

    Randers røg ud til Elfsborg med 1-0 i forlænget spilletid, og optjener derfor ikke mere end de 2,5 point. Brock-Madsens udvisning i deres udebanekamp har vist sig at være afgørende, da man ellers godt kunne have hentet en uafgjort i forlænget spilletid, og med en scoring havde Randers både gået videre, samt slået et hold ud fra de lande, vi konkurrerer med. Ellers udmærket indsats af Randers, som på papiret udfyldte deres rolle så godt som muligt, uden at overpræstere.

    De uvaskede har udfyldt deres seedning til punkt og prikke ved at slå et bulgarsk hold ud. Cypriotisk modstand venter i næste runde. Det er af største vigtighed på længere sigt, at de uvaskede slår Omonia Nicosia ud, da Cypern er et af de lande, som ligger foran os qua en rigtig god sæson i 11/12. Til næste år bortfalder de point, og jo færre point, Cypern optjener i denne sæson, jo større er sandsynligheden for at vi overhaler dem. Derfor skal de uvaskede meget gerne bryde deres seedning. Omonia Nicosia er styrkemæssigt på niveau med HJK Helsinki og AaB, så de uvaskede har en realistisk chance for at slå dem.

    Bonderøvene skal op imod Apoel Nicosia. Af samme grund som for de uvaskede er det af største vigtighed, at de slår et cypriotisk hold ud. Dermed vil de også være sikret europæisk gruppespil. Godt nok skal vi høre dem kæfte op om det i nogle uger, men det giver ekstra point til den danske koefficient. Apoels styrke ligger i deres hjemmebane, ellers er de et ret ordinært hold. Fraregner man deres super-sæson i CL for nogle sæsoner siden, er de ca. på niveau med Rosenborg. FCMuh må meget gerne hente et godt resultat på hjemmebane, og se om ikke den kan forsvares hjem bagefter.

    Vi har tæsket et walisisk hold, og har udarbejdet en af de mere morsomme tifoer i Europa i år. Til næste runde forstærkes vi væsentligt med tilgangen af Kvist og Santander, samtidig med at Pourié har hentet selvtillid med to scoringer. Det ser fornuftigt ud, og der skal sejre på kontoen.

    Hvis vi kigger lidt længere frem. Vi er pt. 0,200 point efter Skotland, som har to hold tilbage, hvor vi har tre hold tilbage. Et godt resultat fra et andet dansk hold end vores eget, kombineret med at vi spiller op til det niveau, vi er seedet til, så er skotterne overhalet allerede i forhold til næste sæson. Hviderusland er 0,650 point foran os, og har også kun to hold tilbage. Heller ikke umuligt at overhale dem i forhold til den næste sæson. Kigger man bagud, er Norge 0,850 point efter os, med alle fire hold tilbage. Dog er tre ud af fire hold useedede i lodtrækningen, hvilket gør det sværere for dem at hente så mange point, at de overhaler os.
    I forhold til sæsonen efter, er der, med gode præstationer fra flere danske hold, gode chancer for at rykke nogle pladser frem på bekostning af Israel, Cypern og Polen, der alle mister point fra en rigtig god sæson i 11/12.

    Skal vi se på egne præstationer, skal de danske hold hente 6 individuelle point, eller 0,6 landepoint for at bevare de point, som blev optjent i sæsonen 11/12. Det betyder enten 6 sejre, eller 4 sejre og 2 uafgjorte. Det kan realistisk fordeles på flg. måde: To sejre til os over Jablonec, en sejr til de uvaskede på hjemmebane og en uafgjort på udebane, samt en uafgjort til bonderøvene på hjemmebane. Det vil betyde tre hold i EL play-off runden, hvor vi vil være seedede, og de to andre vil være useedede. De to andre hold kan dermed nøjes med at hente en uafgjort hver, før vi har hentet det nødvendige, og alt hvad vi præsterer vil være bonus for DK, og hvor vi ikke skal bekymre os for voldsomt om koefficienten.
    Sidst redigeret af Kiwi : 24.07.15 kl. 14:11

  2. De følgende 10 brugere er enige:


Threaded View


Thread Information

Users Browsing this Thread

There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)

Lignende emner

  1. Danske hold i Europa 2015/2016
    By Steffen_Corleone in forum De lange linier
    Svar: 0
    Sidste Meddelelse: 21.06.15, 18:41
  2. Danske hold i Europa 2013/14
    By Fulle in forum De lange linier
    Svar: 107
    Sidste Meddelelse: 31.05.14, 18:02
  3. Danske hold i Europa 2010/11
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 135
    Sidste Meddelelse: 25.02.11, 05:17
  4. Danske hold i Europa 2009/10
    By Elver in forum De lange linier
    Svar: 176
    Sidste Meddelelse: 18.12.09, 15:42
  5. Danske hold i Europa 2008/09
    By Cambiasso in forum De lange linier
    Svar: 278
    Sidste Meddelelse: 25.05.09, 20:41

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •