Nej, så er reglerne skruet sammen på den måde, at det er nr. 8, som overtager pladsen i playoff-kampen.
Se https://divisionsforeningen.dk/wp-co...-jan.-2021.pdf under § 5.3.
Hvordan er den nye Conference League sat op ? Så vidt jeg kan forstå skal ALLE hold spille kvalifikation om en plads, da det er en helt ny turnering ? Eller er der nogle hold der er direkte kvalificeret ?
Ja og nej.
https://kassiesa.net/uefa/AccessList2021.html
10 af holdene i ECL findes fra taberne i EL play-off (fx Randers) - så som sådan spiller de jo kvalifikation i en anden turnering, men får så en trøstepræmie, da de allerede nu er direkte kvalificeret til ECL.
Korrekt, der er ingen hold der er direkte kvalificeret. Jeg synes det er rimelig overskueligt sat op og forklaret på Wikipedia
Apropos Randers muligheder, så har UEFA lavet et meget dumt system.
Randers er top-seedet i deres play-off, men skal spille mod pot 4.
Disse hold kommer fra EL-Q3, som formentlig bliver mast af hold der ryger ud af CL(måske os hvis fcm fucker op i dag). Så held og lykke Randers :)
Med det nye ECL og lign. så er der vel endelig mulighed for at andre danske hold kan levere point til regnskabet? eller er modstand stadig såen at de ryger ud på røven.
Altså. 2 ud af de 4 andre ryger jo "direkte" i gruppespil - Randers via Europa-league playoff og dermed Conference League, hvis de taber og BØF i Champions League playoff og dermed Europa League gruppespil ved nederlag. Så på den måde, så er mulighederne jo ret "gode" for flere point - specielt fordi det er jo klart er Midtjylland og København, der har størst mulighed for at kvalificere sig selv, så dermed er der en relativt fornuftig chance for, at vi kan få 4 hold i gruppespil. Men alle de andre lande får jo også flere hold i gruppespil, så lad os nu se, om det er en fordel.
Og så er det jo fantastisk, hvis vi kan fortsætte med at have Danmark godt placeret, så vi kan fortsætte med at forære gruppespil til de andre danske hold :-(
Findes der på nuværende tidspunkt en liste over hvem vi kan trække i ECL osv.?
Koefficienten afslører at bif er havnet i unormalt selskab. I sensommeren er vi alle fans af de seedede hold!
Nu hvor Superligaen er afgjort, bortset fra Europa play-off kampen mellem AGF og AaB på fredag, kommer her en lille hurtig opsummering:
- Brøndby indtræder i play-off runden i CL-kval'en som useedet. De kan møde enten Red Bull Salzburg, Dinamo Zagreb, Slavia Prag eller Olympiakos. Lodtrækningen til runden foretages den 2. august, første kamp spilles 17/18. august, mens returkampen spilles 24/25. august. Uanset udfaldet af play-off kampene, vil de være det absolut lavest seedede hold i den turnering, de måtte havne i, medmindre Randers formår at gå videre til EL-gruppespillet, og de blå-gule også ender i den turnering.
- FC Midtjylland indtræder i 2. CL-kvalrunde i League Path som useedet. De kan møde enten Celtic, PSV eller Sparta Prag. Lodtrækningen til runden foretages 15. juni, første kamp spilles 20/21. juli, og returkampen spilles 27/28. juli. Skulle Manchester United vinde Europa League finalen på onsdag, kan FCM ikke møde PSV, da de trækkes over til 3. CL-kvalrunde grundet Hollands placering på UEFA-ranglisten. Går FCM videre, vil man være sikret EL-gruppespil, mens man ved et nederlag skal møde enten Hibernian, Jablonec eller Anorthosis Famagusta i 3. EL-kvalrunde. Går man videre til EL-gruppespillet, vil man være i 4. seedningslag, mens man i ECL-gruppespillet vil være i 3. seedningslag.
- Randers FC indtræder i EL play-off runden i "Priority 1", og kan enten møde et hold blandt taberne i 2. CL-kvalrunde (som har spillet en 3. kvalrunde på det tidspunkt), eller vinderen af et af opgørene fra "Priority 4", som parrer hhv. Hibernian, Jablonec og Anorthosis Famagusta med en af taberne fra 2. CL-kvalrunde i League Path, altså ud fra seedningen: Rapid Wien, Galatasaray eller FCM (som Randers ikke kan møde). Lodtrækningen finder sted 2. august, første kamp spilles 19. august, mens returkampen spilles 26. august. Som vinder ender Randers i EL-gruppespillet, hvor man vil være det lavest seedede hold, og som taber ender Randers i ECL-gruppespillet, hvor man vil være i 4. og laveste seedningslag.
- FC København indtræder som bronzevinder i 2. ECL-kvalrunde som seedet, og kan i den sammenhæng møde hold som Servette Geneve, Dinamo Brest, Klaksvik, Elfsborg, Kups, m.fl. Lodtrækningen finder sted 16. juni, første kamp spilles 22. juli, mens returkampen spilles 29. juli. Vinder Løverne, går de videre til 3. runde, hvor man også er seedet, mens et samlet nederlag vil afslutte den europæiske kampagne allerede der. Går man videre, kan modstanden eksempelvis være hold som CSKA Sofia, Rubin Kazan, F91 Dudelange, Vaduz, m.fl. Holder man sin seedning og når hele vejen til ECL-gruppespillet, vil man være i øverste seedningslag.
- AGF/AaB indtræder som seedet i 2. ECL-kvalrunde, mens man vil være useedet i en evt. 3. kvalrunde. Blandt de mulige modstandere i 2. kvalrunde finder man hold som dem, FCK kan møde, samt hold i stil med Stjarnan, Vålarenga, Zilina, m. fl. Lodtrækningen til 2. ECL-kvalrunde sker 16. juni, og kampene afvikles hhv. 22. og 29. juli. Skulle man gå videre til 3. kvalrunde, vil man som useedet kunne møde hold i stil med Basel, Feyenoord, Qarabag, Rosenborg, Rijeka, Dundalk, m.fl. Skulle man formå bryde sin seedning 2 gange og nå til ECL-gruppespillet, vil jyderne være i 4. og laveste seedningslag der.
ser ud som om at vi kan få gavn af Villarreal sejr over Man U og muligvis springe en en kvalrunde over... Se hvad Bert skriver her(https://kassiesa.net/uefa/seedecl2021.html):
The Europa League title holder Villarreal qualified already for the play-off round of the Europa Conference League. Because it is the first time that re-balancing will be applied in the Europa Conference League, it is still not certain how exactly UEFA will do it. Will they move FC København or FC Luzern from Q2 to Q3? It will probably be decided before the end of this week. The access list will be re-balanced as follows:
The 5th club of Portugal (Paços de Ferreira ) moves from ECL-Q3 to ECL-PO,
The 3rd club of Denmark (FC København) OR the cup winner of Switzerland (FC Luzern) moves from ECL-Q2 to ECL-Q3,
The cup winners of Slovenia (Olimpija Ljubljana) and Hungary (Újpest TE) move from ECL-Q1 to ECL-Q2.
Det er fordi, havde United vundet EL-finalen, havde der sket forrykkelser i CL-kvalen i League Path, og hvor taberne i 2. CL-kvalrunde skulle møde hold i 3. EL-kvalrunde. I stedet for at der ville være 3 tabere i 2. CL-kvalrunde (League Path), ville der være 2. Da der er tre hold, som indtræder i 3. EL-kvalrunde, hhv. den tjekkiske, skotske og cypriotiske pokalvinder, ville der være et hold i overskud. Det hold ville i så fald være den schweiziske pokalvinder, altså Luzern.
Så spørgsmålet er, hvorvidt det stadig er land nr. 17s pokalvinder, som skal "få gavn" af situationen, eller om det er land nr. 13s bronzevinder, som skal det.
There are currently 1 users browsing this thread. (0 members and 1 guests)