Oprindeligt indsendt af
Jons
Selvfølgelig har man lov til at mene hvad man vil. Men jeg synes også at ECL gøres dårligere og mere uinteressant, end den reelt er, og jeg tror det er det Eraz prøver at fortælle. Mickey Mouse-prædikatet er enormt nedladende, og ikke retvisende, når man både ser på det sportslige niveau i turneringen, samt ikke mindst hvad der er på spil af økonomi og koefficientpoints - men derfor er man da i sin gode ret til at synes, at turneringen dels er uinteressant og dels at vi hører til på en anden hylde.
Mht det sportslige niveau i turneringen, vil jeg godt have lov til at anfægte, at niveauet skulle være så meget ringere, end det vi er vant til fra EL. Jeg er med på at EL fra i år, er blevet mere interessant end den tidligere har været, fordi man har skåret antallet af hold betragteligt ned, men den er også blevet sværere at kvalificere sig til.
Vi er dog vant til at ende i EL-grupper, hvis sportslige niveau minder meget om det vi ser i vores ECL-pulje i år, med undtagelsen af Red Imps, som skiller sig markant ud fra alle andre hold i hele turneringen. Jeg husker mange gruppespil fra EL, hvor vi er blevet parret med mindre tjekkiske, moldaviske, slovakiske, schweiziske, svenske, norske og finske hold, hvis niveau alle har været at sammenligne med Slovan og Paok.