Hej altid behjælpelige sidelinien,

Jeg håber, I kan hjælpe med et San Siro billetspørgsmål til Milan - Empoli lørdag d. 8. april. Det er i påsken. Fra Milans officielle hjemmeside ligner det, at det frie billetsalg starter to uger før. Det frie salg starter efter, at sæsonkortholdere har haft mulighed købe en ekstra billet hver.

Til gårdagens kamp mod Torino var der ledige billetter og til tirsdagens kamp mod Tottenham er der ledige billetter i det frie salg. Det gør, at jeg formoder, det vil være muligt at købe billetter i det frie salg til Milan - Empoli d. 8. april. Dog er kampen i påsken, hvor flere måske er hjemme med mulighed for at tage på stadion + interesseren er måske større, des tættere Serie A er sæsonafslutning.

Hvordan vurderer I muligheden for at købe billet to uger før i det frie salg? Alternativt er der måske nogen af jer, der har erfaring med at købe fra andre sider?

Mvh