Citat Oprindeligt indsendt af Kiwi Se meddelelser
Efter aftenens nederlag i Spanien ender FCK's europæiske sæson med et samlet nederlag på 1-5 til Atletico Madrid i 1/16 finalen. Til egen holdkoefficient har FCK indhentet det samme antal koefficientpoint, som man vil miste fra 13/14 sæsonen efter denne sæson, hvorved man vil overhale en række hold på den bekostning. Det vil dog ikke have betydning i næste sæson, da man går ud fra det antal point, man har hentet de sidste 5 sæsoner, inkl. 13/14 sæsonen. Dog står FCK i den gunstige position (såfremt man kvalificerer sig til Europa i næste sæson), at mange af de nært konkurrerende hold, som Celtic, Ludogorets, Red Bull og Olympiakos vil miste mange point inden for kort tid, hvilket vil gøre det betydeligt lettere for FCK at kvalificere sig til Champions League, såfremt man kvalificerer sig til europæisk gruppespil i næste sæson, og samtidigt vinder det danske mesterskab.

Ift. nationalkoefficienten har dagens kampe "blot" betydet, at Grækenland har mistet sit sidste hold i dette års turneringer, og at de derfor ikke kan trække fra ift. jagten på Top-11, som giver direkte CL-adgang til mesterholdet. Det danske mesterhold i 19/20 vil qua 17. pladsen indtræde i 2. kval. runde ift. 1. kval. runde, som tilfældet vil være i næste sæson grundet sidste sæsons 18. plads.

Økonomisk har FCK's deltagelse betydet flg. for klubben:

Samlet nederlag i CL-play-off: 3 millioner euro
Deltagelse i Europa League gruppespil: 2,6 millioner euro
2x sejr i Europa League gruppekamp: 720.000 euro
3x uafgjort i Europa League gruppekamp: 360.000 euro
Avancement til 1/16 finalen: 500.000 euro
Bonus for at blive gruppe-2'er: 300.000 euro

Samlet har FCK på nuværende tidspunkt indtjent 8,2 mio. euro, eller ca. 61 mio. kr. kun fra UEFA. Derudover får man en endnu ikke offentliggjort andel i Market Pool, hvor avancementet til 1/16 finalen har medvirket til at gøre indtjeningen noget højere end hvis man var røget ud i gruppespillet.

Til sammenligning indtjente FCK i alt 35 mio. euro fra UEFA og Market Pool i sidste sæson, eller knapt 265 mio. kr. Dermed har FCK blot indtjent en 1/4 af hvad man indtjente i sidste sæson.
Dertil kommer entreindtægter. Der må være tjent ret tykt på hjemmekampen mod Atletico, formoder jeg.